NGO’er: Træ og papir i det offentlige er ikke bæredygtigt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Flere organisationer kritiserer nu miljøminister Ida Auken (SF), fordi det offentlige ikke køber bæredygtigt, certificeret træ og papir, selv om hun ellers har hævdet, at den offentlige indkøbsvejledning fungerer fint.

Det skriver FSC Danmark i en pressemeddelelse onsdag.

I dagens udgave af Politiken langer en alliance bestående af WWF Verdensnaturfonden, Duba-B8, DLH og Verdens Skove ud efter Miljøminister Ida Auken.

De fire FSC Danmark-medlemmer mener ikke, at det er rigtigt, når Ministeren hævder, at den offentlige indkøbsvejledning til træ og papir virker.

De kræver nu handling.

Kritikken kommer bl.a. på baggrund af en rundspørge FSC Danmark foretog i marts/april tidligere på året. Den viste, at den private sektor i langt højere grad end den offentlige efterspørger bæredygtige produkter som fx FSC.

Samtidig oplever leverandører af certificerede produkter, at deres bæredygtige produkter bliver valgt fra, fordi det offentlige har mere fokus på pris end bæredygtighed.

Ida Auken udtalte til Politiken d. 11/10, at den offentlige indkøbsvejledning, der bl.a. anbefaler køb af FSC-certificeret træ, “virker og bliver brugt rigtigt”.

Det er et forkert billede ifølge Duba-B8, DLH, WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove.

En opfattelse der deles af FSC Danmark:

”Vi har igennem flere år gjort opmærksom på denne problematik både over for Miljøministeriet og de enkelte kommuner – både igennem undersøgelser, kampagner og senest en temadag med næsten 50 deltagende virksomheder og organisationer. Beskeden fra virksomhederne er altid den samme: De står klar med produkterne, prisforskellen er ofte minimal eller ikke-eksisterende, og alligevel køber kommunerne ikke det certificerede træ”, siger sekretariatsleder i FSC Danmark Loa Dalgaard Worm.

Vi håber, at Ministeren snart sætter handling bag sine tidligere løfter og fx laver de nuværende frivillige vejledninger om til et lovkrav, ligesom man gjorde det med stor succes i England for nogle år siden”, fortsætter hun.

Læs artikler fra FSC her: http://dk.fsc.org/nyheder.45.748.htm

Læs pressemeddelelse fra Verdens Skove her: http://www.verdensskove.org/ida-auken-taler-mod-bedre-vidende

Læs pressemeddelelse om sagen fra WWF her: http://www.wwf.dk/