De fleste mennesker vil have fred. Alligevel er der flere og flere konflikter i verden, og relativt få fredsaftaler eller fredsopbygningsprojekter giver de resultater, vi håber på. Lande som Somalia har været fanget i borgerkrig og konflikt i længere tid, end jeg har været i live. Der bliver brugt milliarder og atter milliarder af kroner på fredsindsatser, og flere og flere lande melder sig på banen for at mægle fredsaftaler på plads, men lige meget hjælper det.
Så hvad kan der gøres? Konsulentfirmaet GMI (Global Mentoring Initiative) – der i to årtier har arbejdet med international udvikling, samarbejdskulturer, konflikter, fred, og problemløsning – har skrevet en rapport for OECD, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, der samler op på de seneste tyve års forskning og praktiske erfaringer. Jeg har udtrukket de ni vigtigste pointer om, hvad der henholdsvis hæmmer eller øger chancen for, at fredsmæglinger og fredsopbygningsprojekter leder til varig fred.
👎🏼 1. Eliteaftaler
Fredsforhandlinger og nationale forsoningsprocesser handler alt for ofte om at få det givne lands politiske elite og særligt lederne af konfliktens parter til at sidde med ved bordet. Det er selvfølgelig utroligt vigtigt at få netop dem til at deltage i fredsforhandlinger, men det er bare ikke nok. Krig og konflikt opstår ikke i et historieløst vakuum.
👍🏼 2. Inklusive aftaler
Chancen for, at fredsmægling og fredsopbygningsprocesser ender med at få et positivt udkomme, stiger markant, hvis alle parternes konflikter involveres. Her er det vigtigt at forstå, at parterne i en krig, en borgerkrig eller en konflikt ikke kun er generaler, kommandører, soldater, militsfolk eller andre bevæbnede folk. Alle er påvirket og har en del i konflikten, og derfor er det nødvendigt, at alle bliver involveret og får mulighed for at påvirke processen og tage ejerskab for freden. Chancen for en ‘lykkelig slutning’ stiger, når unge, kvinder, religiøse grupper og andet civilsamfund får mulighed for at deltage. Dertil er det vigtigt, at freden ikke kun bliver set som et nationalt projekt, men at forhandlinger og genopbygning også finder sted og prioriteres lokalt og regionalt.
👎🏼 3. Udenforstående og uvidende mæglere
Det virker måske åbenlyst, men det er et kæmpe problem. Ofte er ledende mæglere i fredsforhandlinger ikke fra det land, hvor konflikten finder sted, og ofte har de ikke den ekspertviden, der er krævet for at træffe informerede beslutninger. Selvsagt kan de have svært ved at forstå de komplicerede forhold og de uformelle regler, som ligger bag ved konflikten
👍🏼 4. Involverede og vidende mæglere
Det kan som sagt virke åbenlyst, at det er vigtigt, at mæglerne forstår den kontekst, de arbejder i, men det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er. Mere overraskende er det måske, at rapporten finder, at mæglere, der selv er fra det konfliktramte land, kan øge chancen for, at fredsaftaler vil føre til varig fred. Men forfatterne understreger dog, at det er vigtigt at være meget opmærksom på eventuelle interessekonflikter og fordomme hos – og om – en sådan mægler. Det påpeges også, at det er særligt vigtigt, at der kvinder inkluderes i de teams, der forhandler og mægler.
👎🏼 5. Konkurrerende fredsforhandlere
En stor udfordring i moderne fredsmægling er, at der er mange flere internationale aktører, der har meldt sig på banen for at lede processen. Hvor det tidligere ofte var én stat eller organisation, der stod i spidsen for fredsforhandlinger, så sker det nu oftere og oftere, at konkurrerende stormagter og de nyere mellemstore magter samtidigt forsøger at indlede og lede forhandlinger. Ikke overraskende fører det sjældent noget godt med sig. Hvis de mange interesserede parter i stedet holder fokus som involverede observatører, kan det medvirke til at lægge pres på konfliktens ledere, så holder sig til en fredsaftale.
👎🏼 6. Fokus på formelle fredsaftaler
Ifølge rapporten så har der været en tendens i de seneste tyve år til at se fredsmægling som et spil, der er vundet, når der er indgået en formel fredsaftale mellem konfliktparterne. Det fokus har medvirket til, at så mange fredsaftaler og processer er faldet fra hinanden igen. Selvom det har været antydet i tidligere punkter, så er det værd at understrege igen, der er brug for mere end aftaler underskrevet af ledere og elite.
👍🏼 7. Omfattende og fleksible aftaler
Det der for alvor fungerer, er omfattende aftaler og processer, der involverer hele konfliktområdets befolkning og ikke kun eksisterer som en eliteaftale i vestlig forstand. Brug af alternative og traditionelle aftale- og mæglingsformer er utroligt vigtigt. Og som det måske sværeste kunstgreb, så er det vigtigt både at lave meget omfattende aftaler, der tager hånd om de mange og varierede stridspunkter, og alligevel formår at være fleksible og pragmatiske. Men hvem påstod, at det ville være nemt at skabe fred?
👍🏼 8. Fred som en langvarig proces
Det fortjener et helt punkt at understrege, at en underskrevet fredsaftale ikke er det samme som, at der er opnået fred. For alle de involverede – den politiske elite, lederne af de væbnede konfliktdeltagere, soldaterne og de civile på de nationale og lokale niveauer samt de internationale mæglere – er fredsmæglingen bare begyndelsen på en meget langvarig proces, der kræver informeret og engageret deltagelse.
👎🏼 9. Overfladisk reform og ligegyldighed med underliggende årsager
Måske rapportens allervigtigste pointe, at det ikke er nok med symbolske aftaler, underskrifter og hensigtserklæringer. Varig fred kræver, at der bliver taget hånd om de underliggende årsager for udbruddet af væbnet konflikt. Det er utroligt svært, men det er det, der ligger bag de ovenstående punkter. Uden at inddrage alle konfliktens parter og involvere dem, er det ikke muligt at skabe varig fred. Uden indgående kendskab til konteksten er det ikke muligt at skabe fred. Uden at anerkende forskellige tilgange er det ikke muligt at skabe fred. Uden at være omhyggelig, parat til at ændre tilgang og klar til at bruge den tid, der skal til, så er det ikke muligt at skabe varig og holdbar fred.
Hvis du fandt denne artikel interessant, så anbefaler jeg, at du tilmelder dig Globalnyts nyhedsbrev. Det er gratis.
Globalnyt er drevet af en almennyttig forening og er afhængig af at have betalende medlemmer og af frivillige donationer. Behovet er særligt stort nu sidst på året. Så…..
Hvis du ønsker at blive medlem af foreningen så tryk her!
Hvis kunne tænke dig at støtte med et valgfrit fast månedligt beløb så tryk her!
Hvis du kunne tænke dig at give en enkeltstående donation så klik her for at betale med kort! eller her for at betale med MobilePay.
