Nicaragua: EU tilbyder hjælp til omtælling eller omvalg – USA fryser millionstøtte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

MANAGUA, 26. November 2008: Benita Ferrero-Waldner, EUs udenrigskommissær udtrykte tirsdag for anden gang bekymring over situationen i Nicaragua.

Ferrero-Waldner oplyste samtidig, at de europæiske lande er parate til at hjælpe regeringen med at løse den ofte voldelige konflikt, der er opstået mellem de regerende sandinister og den liberale opposition efter kommunalvalget 9. november.

– Er det nødvendigt med en omtælling af stemmerne, eller endog med et omvalg, er Kommissionen parat til at hjælpe den nicaraguanske regering med alle de midler, der står til vores rådighed, sagde hun ifgl. dagbladet La Prensa onsdag.

Det officielle valgresultat fortæller, at sandinisterne vandt 105 borgmesterposter, mens de liberale fik 37. Oppositionen har imidlertid, støttet af en række ngo´er, klaget over omfattende valgsvindel. Ifølge en uformel liberal optælling burde partiet have haft 80 borgmesterposter, ikke mindst den i hovedstaden Managua.

Samtidig med det europæiske tilbud har direktøren for USAs særlige milllennium fond, der skal hjælpe u-lande med at nå 2015-målene, meddelt den nicaraguanske regering, at udbetalingerne fra fonden er frosset for projekter, der ikke allerede er indgået kontrakt om.

Fonden er på 175 millioner US dollar. Af dem bliver 65 millioner ramt af fastfrysningen.