EUs danske kommissær for Udviklingspolitik og -samarbejde, Poul Nielson, får nu et “føl” fra Malta, skriver flere dagblade tirsdag.
Det er Joe Borg fra den lille Middelhavsø, der flytter ind hos Nielson efter at EU-kommissionen mandag blev udvidet med 10 medlemmer fra de nye medlemsstater.
De nye kommissærer får ikke noget selvstændigt arbejdsområde, men knyttes til 10 af de siddende EU-kommissærer, indtil en ny kommission træder til 1. november. I overgangsperioden vil der være 30 kommissærer, men fra november kun 25, så der bliver én kommissær fra hvert medlemsland.