Det går ikke så godt for EU i Vestafrika – og slet ikke for Frankrig. Tendensen mod tab af indflydelse og voksende uvilje overfor EU blev cementeret, da militærjuntaen i Niger for en uge siden opsagde aftalen om EU’s militære tilstedeværelse fra 2012, og afskaffede den lov fra 2015, der gjorde menneskesmugling og papirløs ind- og udrejse til Niger ulovlig. Især loven, der var med til at bremse migrationsstrømme gennem Sahara, var en vigtig brik i EU’s forsøg på at komme på forkant med de udfordringer, der førte til den store migrationskrise i Europa i 2015-16.
EU’s svenske kommissær for indre anliggender Ylva Johansson, reagerede dramatisk på nyheden i sidste uge: ”Jeg er meget bekymret over situationen nu. Der er en enorm risiko for, at dette vil forårsage nye dødsfald i ørkenen. Det er det mest bekymrende, men det vil sandsynligvis også betyde, at flere mennesker kommer til for eksempel Libyen og så måske også forsøger at krydse Middelhavet i dag til EU. Efter at Niger vedtog loven i 2015, har vi set et markant fald i antallet af irrregulære ankomster til EU, og vi havde et markant fald i antallet af mennesker, der mistede livet i ørkenen.”
Militærjuntaen kom til ved et kup i juli i år, og i det større perspektiv er det juntaens beslutning om, at sende de 1.200 personer fra EUCAP Sahel Niger hjem, der peger på, at EU styrer mod tab af indflydelse. EUCAP-missionen har siden 2012 støttet regeringen i Niger, og målet med den er at opbygge Nigers interne sikkerhedskapacitet gennem uddannelse af militær og styrke landets administration og civile beredskab. I alt 17 EU-nationer har deltaget i missionen, der er en del af EU’s fælles forsvarspolitik, som Danmark blev en del af efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i 2022. Målet med EUCAP har også været at støtte Niger til at stå imod to islamistiske oprørshære.
Slut med forholdet mellem Niger og EU
For Ameer Ali Chughtai, Visiting Fellow i tænketanken European Council of Foreign Affairs, er det et slag for EU: “Det markerer afslutningen på det, der var tilnærmelsen mellem EU og Niger. Vi er nu kommet hinsides det punkt, hvor relationerne nemt kan genetableres. Det er meget svært at forestille sig, at forholdet kan komme hurtigt på sporet igen”.
Ifølge Ameer Ali Chughtai er mange EU-lande meget bekymrede over udsigten til en gentagelse af et Mali-Burkina Faso scenariet, hvor EU og Frankrig er blevet sat helt uden for døren.
”Det er et dobbelt tab, fordi EU har investeret en masse ressourcer i de lande, og samtidig er lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe rykket ind. Men selv efter at Wagner-gruppens lejesoldater kom ind i Mali, er EU-stýrken blevet der. Men den sidder bare i hovedstaden Bamako og laver ingenting. For man frygter med rette at komme til at ende med at træne Malis tropper, der så går ud og begår menneskerettighedskrænkelser sammen med Wagner lejesoldater. Det skete da 500 civile blev i henrettet med koldt blod i en landsby sidste år,” siger Chughtai.
Han mener, at EUCAP er inspireret af en Afghanistan-model, hvor en international styrke skulle holde en intern fjende stangen, og samtidig opbygge en national sikkerheds styrke, så landet på sigt skulle klare opgaven selv.
Ud med EU, ind med Wagner
Det var meningen, at EUCAP skulle være del af Nigers sikkerhedsberedskab mod truslen fra konflikter i nabolandene Mail og Burkina Faso. Det er ikke officielt bekræftet, men ifølge Ameer Ali Chughtai peger en del på, at juntaen vil lave en aftale med Rusland, og det betyder at Wagner-tropper kommer, eller allerede er kommet til Niger. Det er i det perspektiv, man skal tolke udviklingen i Niger:
”Niger har brug for sikkerhedsassistance, og det var den gulerod som EU kunne tilbyde i form af penge og ressourcer til militær træning. Men når Niger nu så voldsomt har afvist EU, er der god grund til at tro, at Niger vil hente den hjælp andetsteds fra. Og der er det Wagner, der bliver den ny retning. Nigers junta er måske blevet lokket af, at Malis hær sammen med Wagner har indtaget en oprørshøjborg i det nordlige Mali. Man vil gerne tro på, at Wagner-modellen-virker.”
I Ameer Ali Chughtais analyse af, hvorfor juntaen i Niger har gjort op med over 10 års samarbejde med EU, handler det ikke om, at juntaen håber på, at den kan presse EU til at acceptere militærkuppet og godkende juntaen:
”Hvis Niger har valgt at gå ned ad den vej med at søge Wagner-gruppens bistand, så ville EU alligevel have aflyst sin sikkerhedsindsats i EUCAP før eller siden. Så det er sandsynligvis et spørgsmål om selv at hoppe af, før man alligevel bliver skubbet. Det samme gælder på en måde for 2015-aftalen, der hjalp med at dæmme op for migrationen. Med Wagner ombord ville EU være holdt op med at betale til Niger, og mange europæiske lande har allerede skåret i finansieringen. Så der er ikke ret mange gode grunde tilbage for Niger til at levere den service til Europa.”
“Besat af migrationspolitik”
Den hollandske Europa-parlamentariker fra den Grønne gruppe, Tineke Strik, ser det som en konsekvens af EU’s fejlslagne migrationspolitik:
“Niger er et eksemplarisk udtryk for den ødelæggende virkning af EU’s eksterne migrationspolitik. EU pressede vedtagelse af anti-migrationsloven fra 2015 igennem, men den var en stort slag for den nordlige nigerske økonomi, der i høj grad var afhængig af grænseoverskridende handel og mobilitet. Det resulterede i civil urolighed, der var en af faktorerne, der førte til kuppet i år. Nigers afskaffelse af loven bekræfter netop dette. Hvis vi ønsker at holde det globale syd på vores side i disse tider med geopolitisk ustabilitet, kan vi ikke fortsætte med at lade vores besættelse af migrationspolitikken forstyrre EU’s udenrigspolitik og globale troværdighed”.
En rapport fra Oxfam offentliggjort i november afslørede, at 6 ud af 16 EU-finansierede migrationsaktioner i Niger, Libyen og Tunesien potentielt bryder internationale regler ved at bruge bistand beregnet til at fremme udviklingen i Afrika til at dæmme op for migration til Europa. I stedet for kun at fokusere på migrationsstrømme, grænseforvaltning og sikkerhed, bør EU også fokusere på at tackle fattigdom og uligheder i Sahel-regionen, påpegede rapporten.
Ameer Ali Chughtai medgiver, at Nigers migrationslov fra 2015, har haft negative økonomiske konsekvenser for Agadez i det nordlige Niger. Men det er ikke hele historien:
”Husk at en del af den ødelagte økonomi, jo var baseret på menneskesmuglerne. Men migration er et følsomt emne i hele det globale syd, og mange ser med skepsis på EU’s eksternalisering af sin grænsekontrol. EU’s retorik ser bare ikke godt ud, den spiller ikke rigtig. Men jeg mener ikke det er centralt for Nigers beslutninger. Loven har været i kraft i otte år, så hvorfor skulle problemet om den først slå afgørende igennem nu?”
Ameer Ali Chughtai vurderer, at der er stor risiko for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne overalt hvor Wagner-gruppen agerer, og det vil før eller senere skabe modstand:
”Selv Frankrig, der overholdt krigens love, er de jo blevet trætte af i Mali, og smed dem derfor ud. I Mali vil Wagner-forbindelse næppe fungere i det lange løb. Magthaverne vil i sidste ende være nødt til at gribe det anderledes an. For lande med dybe økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige problemer vil på et tidspunkt få brug for noget andet end russiske lejesoldater, der begår forbrydelser mod befolkningen om så det gælder Mali eller Niger. Og når den grænse er nået, og de forstår det, bliver der igen plads til EU, der jo tilbyder andet og mere end Wagner. Det behøver ikke vare mere end 2-3 år,” slutter Ameer Ali Chughtai fra European Council of Foreign Affairs.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
