Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Fem dage inde i en generalstrejke og protester, der har lammet Nigeria, meldte fagforeningerne sent torsdag ”time-out” i weekenden.
Fredag var den store muslimske bededag, og de titusindvis af demonstranter over hele det store vestafrikanske land har behov for slappe af og at ”få ny energi”, sagde Abdulwahed Omar, til BBC. Han er formand for Nigeria LO, Labour Congress.
Han advarede om, at hvis regeringen ikke omgør beslutningen om at fjerne subsidierne til benzin- og oliepriserne, genoptages strejken og demon-strationerne.
– Vi kommer (på gaden) igen på mandag med fornyet styrke. Det bliver alle folke-mængders moder, hed det fra Omar.
Samtidig meldte to fagforeninger for de 20.000 arbejdere i olieindustrien sig under strejkefanerne. De truer nu med at lukke for det store vestafrikanske lands olieproduktion fra midnat søndag, hvis Jonathans regering ikke giver sig.
Nigeria er med over 2 millioner tønder olie og indtægter på omkring 1,4 milliarder kroner om dagen Afrikas største olieproducent. Olien giver staten 80 procent af dens indtægter og udgør 95 procent på handelsbalancens indtægtsside.
Trods det har landet kun fire raffinaderier, og det meste benzin må importeres.
Selv om analytikere vurderer, at den stærkt automatiserede produktion næppe kan lukkes helt, vil en strejke i de bemandede funktioner ramme sektoren hårdt – og dermed Nigerias altafgørende indtægtskilde.
Mere end 3 millioner mennesker har hidtil deltaget i strejken, og titusinder har demonstreret i alle landets større byer.
Fordobling af benzinpriserne
Det er præsident Goodluck Jonathans meddelelse 1. januar om at sløjfe subsidierne til benzinpriserne, der har fået sindene i kog. Benzinstøtten har ellers været gældende i mere end 40 år og holdt prisen nede i et leje, som den jævne nigerianer kan betale.
Men fra den ene ene dag til den anden blev priserne på benzin fordoblet til nu 130 naira (eller knap 5 kroner) og sendte samtidig priserne på transport og på mange almindelige varer på himmelflugt.
Det store flertal af de 160 millioner nigerianere lever på under 2 dollars (ca. 11 kr.) om dagen, og de oplever benzinstøtten som den eneste fordel, de har af landets olieproduktion.
Efter den omfattende strejke og demonstrationer og nu truslen om lukning af olieproduktionen er Jonathan under voldsomt pres for at finde en forhandlingsløsning.
Nigerianske medier mener at vide, at de hidtidige forhandlinger har fået regeringen og fagforeningerne til at nærme sig en kompromisløsning.
Forhandlerne er ifølge disse medier ved at blive enige om en ny pris på benzin mellem 65 naira (før støtten faldt bort) og den nuværende på 150 naira, og en gradvis udfasning af benzinstøtten, der først bliver fjernet helt i april eller senere.
Den løsning vil give regeringen tid til at levere de forbedringer af hospitalerne, skolerne og ikke mindst den ustabile elforsyning, som de sparede benzinstøtte-penge ifølge Jonathan skulle betale for. For samtlige tolv måneder i 2012 vil det løbe op i omkring 44 milliarder kroner.
Politiets skydedirektiv
De fem dages strejke har de fleste steder været fredelige og i de større byer præget af feststemning med dans og sang og musik fra kendte musikere. Skoler, hospitaler, offentlige kontorer, banker, benzinstationer og Lagos vigtige Apapa-havn har været lukket.
Der er dog meldt om enkelte voldelige sammenstød og det nigerianske politi anklages for at have skudt ind i menneskemængder. 10 er dræbt og endnu flere såret af politiets kugler.
Amnesty International rådede onsdag de nigerianske myndigheder til at ophæve det særlige politidirektiv 237, der giver politiet mulighed for under optøjer at ”udvælge” og skyde på ”anførere i forreste linje af en menneskemængde”.
Selv om politiet kun må skyde mod de demonstrerendes knæ er faren for at dræbe oplagt.
En analytiker ved Bayero-Universitetet i den nordlige by Kano, Garba Ibrahim Sheka, siger til Newstime Africa, at regeringens beslutning om at fjerne støtten til benzin er en katastrofe:
– Den sociale effekt er, at nigerianerne bliver fattigere og fattigere, og jo fattigere vi bliver, jo mere usikkerhed får vi…. Der vil blive flere, der sulter og flere sociale problemer som væbnede røverier og problemer som Boko Haram.
Hermed hentyder Sheka til den islamiske terrorgruppe Boko Haram fra nord-Nigeria, der ønsker at nedlægge staten Nigeria og i stedet indføre sharia-lov. Gruppen har i løbet af 2011 optrappet sin terror og bredt den ud, så den nu også rammer kristne og andre angiveligt vantro muslimer i den sydlige del af landet.
Boko Harams leder forklarer sig
Det anslås, at 550 mennesker omkom i 2011 ved Boko Harams bombeangreb og likvideringer, og de seneste to uger har terrorgruppen krævet endnu 200 dødsofre.
Boko Harams leder, Abubakar Shekau, lod onsdag på en video på You Tube præsident Jonathan forstå, at præsidenten ikke har magt til at standse gruppens angreb. Shekau forsvarede gruppens aktiviteter som selvforsvar.
”Kristne alle vegne ved, hvad de har gjort imod muslimerne. Vi blev angrebet og vi besluttede at forsvare os, fordi vi er på rette vej. Allah har gjort os stærkere”, hed det fra Shekau, der var iklædt en skudsikker vest og havde to Kalashnikov-rifler ved sin side.
Shekau gav et glimt af Boko Harams underliggende filosofi ved at sige: – Katastrofe kommer af vantro, optøjer er vantro, uretfærdighed er vantro, demokrati er vantro og forfatningen (Nigerias, red.) er vantro.
Nytårsaften gav Boko Haram de kristne i det hovedsageligt muslimske nord-Nigeria tre dage til at forføje sig sydpå til det overvejende kristne syd-Nigeria. Flere hundrede er flygtet, men iagttagere melder, at der ikke har været tale om den ”massive exodus”, som kunne være frygtet.
Jonathan indrømmer
Præsident Jonathan indrømmede forleden, at han ikke har store muligheder for at dæmme op for terrorgruppen.
Han sagde, at Boko Haram findes på alle niveauer i samfundet og helt ind i hans egen regering, i parlamentet, militæret og politiet. Selv ens søn kunne være Boko Haram-medlem, uden at man ville vide det, hed det.
Han erklærede forleden undtagelsestilstand i fire stater i nord-Nigeria. Det fik blot Boko Haram til at udvide deres blodige aktiviteter i andre egne af landet.
Der er muligvis et lille stolt lys i alt det anarkistiske og kaotiske nigerianske mørke for præsident Goodluck Jonathan, som nigerianerne nu mere og mere kalder ”Badluck”:
Nigerias tredje kommunikations-satellit NICOMSAT1 blev opsendt 19. december og cirkulerer nu rundt om jordkloden, hvor den bevidner det gode ”venskabssamarbejde” mellem Kina og Nigeria.
————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
