Nigeria: Protesterne fortsætter og sikkerhedsstyrker trapper op

Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé

Nigerias største fagforeninger opfordrede mandag deres medlemmer til at blive hjemme i stedet for at gå på gaden og protestere mod fjernelsen af statssubsidierne på benzin og olie, som præsident Goodluck Jonathan pludselig meddelte 1. januar.

Formanden for Nigerias LO (Labour Congress), Abdulwaheed Omar, anmodede medlemmerne om at lave ”sit-ins” derhjemme sammen med naboerne. Det gjaldt også offentligt ansatte, som ellers trues af regeringen med fyringer, hvis de ikke møder på arbejde.

Omar henviste til ”faren for uskyldiges liv på grund af landets sikkerheds-situation”.

Omars opfordring kommer efter et møde søndag med Jonathan og parla-mentsmedlemmer, hvor man forsøgte at finde en løsning på strejken og de-monstrationerne, der har varet en uge.

Under mødet overbeviste præsidenten angiveligt fagforeningerne om, at de folkelige protester var blevet ”overtaget af agitatorer” som ”alvorligt underminerer landets sikkerhed”.

”Disse elementer forsøger at skabe splid, anarki og usikkerhed til skade for den offentlige fred”, som det også hed fra Jonathan i en TV-transmitteret tale mandag morgen.

Her meddelte han, at en liter benzin fra nu af vil blive delvist støttet af staten. Literprisen sættes i stedet for 150 naira ned til 97 naira (eller ca. 3,30 kroner). Statsstøtten genindføres altså ikke fuldt ud, så prisen kommer ned på de 65 naira, som fagforeningerne har krævet.

Derimod fastholdt Jonathan, at benzinstøtten vil blive helt fjernet, men at han her og nu vil tage hensyn til ”det afsavn, som nigerianerne lider under”.

Protesterne fortsætter

Det standsede imidlertid ikke protesterne i den toneangivende vestafrikanske nations største byer.

I Lagos med sine omkring 15 millioner indvånere, strømmede hundredvis af demonstranter mandag ud på byens gader, hvor de blev mødt af et stort opbud af soldater med kalashnikov-geværer, der skød med skarpt op i luften og derefter spredte mængderne med tåregas.

Styrkerne var rykket ind på pladser og parker, hvor de største protester har fundet sted. De begyndte samtidig for første gang under strejken at lave politispærringer ved hovedfærdselsårer i den massive by.

15 personer er dræbt, siden demonstrationerne startede 9. januar, og Internationalt Røde Kors oplyser, at organisationen har behandlet omkring 600 sårede i forbindelse med urolighederne.

Samtidig meddeler BBC og CNN, at deres kontorer i Lagos er blevet ransaget af sikkerhedsstyrker, angiveligt for at intimidere de to internationale nyhedsmedier.

Benzinstøtten har været gældende i mere end 40 år og holdt literprisen nede i et leje, som nigerianerne kunne betale.

Men fra den ene dag blev prisen mere end fordoblet og sendte samtidig priserne på transport og på mange almindelige varer på himmelflugt.

Næsten tre ud af fire af de 160 millioner nigerianere lever på under 2 dollars (ca. 11 kr.) om dagen, og de oplever benzinstøtten som den eneste fordel, de har af landets olieproduktion, der med over 2 millioner tønder om dagen er Afrikas største og verdens syvendestørste.

Korruptionen

I de fleste nigerianeres optik ryger indtægterne fra olieproduktionen i lommerne på korrupte embedsmænd og på de firmaer, som enten eksporterer olien eller importerer den raffinerede benzin – eller begge dele. Ejerne af firmaerne er blandt de rigeste i landet.

Nigeria har selv kun meget lidt kapacitet til at raffinere olien og må derfor importere benzin.

Landets to fagforeninger for de 20.000 arbejdere i olieindustrien trak over weekenden truslen tilbage om at lukke for landets olieproduktion.

Jonathan har lovet at bruge de sparede penge fra benzin-støtten til at forbedre landets hospitaler, skoler og den ustabile elforsyning. For samtlige 12 måneder i 2012 ville staten ligge inde med omkring 44 milliarder kroner fra benzinstøtten til disse formål.

Uroen omkring benzinpriserne i Nigeria rammer også hårdt i nabolande-ne, ikke mindst i Benin mod vest, hvor hovedparten af benzinen smugles over grænsen fra Nigeria og sælges af lange rækker af småhandlende langs vejene.

Verdens oliepriser steg mandag med 10 dollars til 113 dollars per tønde.

Prisstigningen tilskrives af analytikere både uroen i Nigeria og den spændte situation mellem USA og Iran. Iran truer med at spærre Hormuz-strædet, der er verdens vigtigste passage for olietankere.

Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.