Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Generalstrejken, som nigerianske fagforeninger forleden opfordrede til, er nu i fuld gang og ser ud til at lamme det store vestafrikanske land, der i forvejen er ramt af politisk kaos.
Det er præsident Goodluck Jonathans pludselige meddelelse dagen før Nytår om, at statsstøtten til benzin bortfalder, der senest har fået sindene i kog i regionens toneangivende nation.
Fra den økonomiske hovedby Lagos meldes mandag om lukkede skoler, butikker, offentlige kontorer og banker.
Demonstranter spærrer indfaldsvejene til millionbyen med brændende bildæk. Tusindvis af vrede mennesker er samlet foran fagforeningernes hus i centrum. De overvåges tæt af kampklædt politi.
I provinshovedstaden, Kano, i det nordlige Nigeria, har politiet skudt med skarpt og spredt en demonstration med tåregas og skarpe skud. 30 er blevet såret, hvoraf 18 ramt af politiets kugler.
I hovedstaden Abuja er 15.000 sikkerhedstropper udstationeret for at kontrollere strejken, som af en domstol er blevet kendt ulovlig, fordi den ikke er relateret til egentlige uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet. Hovedstadens internationale lufthavn er også lukket
Strejken har hidtil ikke påvirket landets olieproduktion, men fagforeningerne har truet med at lukke landets havne. Nigeria er med over 2,2 millioner tønder om dagen Afrikas største olieproducent.
Fordobling af benzinpriser
Jonathans beslutning, der kom som lyn fra en klar himmel, fordoblede benzinpriserne fra den ene dag til den anden. En liter benzin koster nu på det officielle marked omkring 150 naira (eller næsten en dollar).
Den drastiske stigning påvirker også priserne på andre grundlæggende fornødenheder i et land, hvor over 70 procent af de 160 millioner indbyggere lever på under 2 dollars (ca. 11 kr.) om dagen.
Jonathan forsvarede lørdag i en lang TV-tale bortfaldet af statsstøtten med, at den var del af en planlagt liberalisering af olie-sektoren og den bedste måde at dæmme op for korruptionen og sætte gang i økonomisk vækst.
Under sin berømte hat sagde Jonathan ud i stuerne til de nigerianere, der har adgang til et fjernsyn:
”Sandheden er, at vi står over for to valgmuligheder: enten liberaliserer vi (oliesektoren, red.) og overlever økonomisk, eller også bliver vi ved at give statsstøtte og underminerer vores økonomi og vores potentiale for vækst – og må så imødese alvorlige konsekvenser”.
Jonathan har lovet at bruge de sparede statsstøttepenge, der løber op i (omregnet) 44 milliarder kroner, til at forbedre sundhedssektoren, uddannelsessystemet og landets stærkt uregelmæssige el-forsyning.
Som et umiddelbart plaster på befolkningens sår lovede han i lørdagens TV-tale, at lønningerne for regeringens top-embedsmænd vil blive beskå-ret med 25 procent i 2012, og at udlandsrejser for embedsmændene vil blive reduceret til de allernødvendigste.
Samtidig vil alle ministerier blive beordret til at gennemføre besparelser.
Sammenfald af olie-interessenter
Jonathan har kun indirekte sagt, at bortfaldet af benzinstøtten kan være et forsøg på at gøre op med de magtfulde medlemmer af den statslige Nigerian National Petroleum Corporation og The Petroleum Products Pricing Regulatory Agency.
De beregner ifølge økonomer med kendskab til Nigerias olieindustri selv behovet for benzinimporten og sætter samtidig niveauet for støtten til at regulere priserne.
Nigeria har kun kapacitet til at raffinere en lille del af sin olieproduktion og er derfor nødt til at importere benzin. Det er mange af de samme mennesker, der styrer de to organer, som samtidig importerer benzinen.
Ifølge de kritiske økonomer har disse ”oliebaroner” sammen med civile kollaboratører over de seneste 10 måneder pumpet tallet for importen og dermed benzinstøtten urealistisk op. Det har givet dem en ganske net milliardgevinst med et tilsvarende tab for den nigerianske stat.
Et hastigt indkaldt møde søndag Parlamentets underhus forholdt sig ikke til de angivelige korrumperede olie- og benzinprocedurer men udtalte sig ”i folkets interesse”. Et flertal af medlemmerne bad Jonathan genoverveje statsstøtten og anmodede samtidig fagforeningerne om at ikke at sætte gang i generalstrejken.
Flere har også kritiseret Jonathan for udelukkende at gennemføre den politik, som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) kræver om liberalisering af økonomien.
Den del af kritikken er ikke blevet mindre, efter at Jonathan i juli i fjor udnævnte Ngozi Okonjo-Iweala til ny finansminister. Hun kommer fra en post som administrerende direktør i Verdensbanken.
Besøget af IMFs topchef, Christine Lagarde, i Nigeria lige før Jul udlægges nu, som om Jonathan reelt har fået besked af på fastholde fjernelsen af benzinstøtten som en del af en overordnet liberaliserings-politik.
Styrtdyk i popularitet
I det hele taget er Jonathans popularitet faldet hurtigt, siden han blev valgt i april i fjor og i den seneste uge er den lodret styrtdykket.
Præsidenten, der ellers har haft omdømme for at være en ”venlig mand”, har nemlig heller ikke kunnet dæmme op for den islamiske terrorgruppe Boko Haram, der står bag stribevis af blodige bombeangreb.
Den undtagelsestilstand, som han forleden erklærede i fire delstater i det nordlige Nigeria, har kun gjort Boko Harams dødbringende angreb endnu hyppigere og bredt dem ud over et større geografisk område end hidtil.
Siden et bombeangreb Juledag på kirkegængere i en forstad til Abuja, hvor 49 omkom, har gruppen udført seks angreb, der har kostet 80 livet.
Ifølge de seneste tal blev 550 mennesker dræbt af Boko Haram i 2011.
Efter en gudstjeneste søndag forklarede Jonathan, at Boko Haram udgør en næsten uoverkommelig trussel mod Nigeria.
Gruppens aktiviteter er ifølge Jonathan langt værre end landets borgerkrig i 60’erne (Biafra-krigen 1967-1970, red.), der krævede over en million dræbte.
”Under borgerkrigen vidste vi – og kunne endog forudsige – hvor fjenden kom fra, men med Boko Haram er det meget mere kompliceret. Selv hvis éns søn er medlem, er det ikke sikkert, at man ved det”, sagde præsidenten.
Han mere end antydede, at Boko Haram har støtter overalt i samfundet, selv ind i hans egen regering, i parlamentet, retsvæsenet, hæren og politiet.
Første skridt mod borgerkrig
Den hårdt pressede Jonathan har med sine udtalelser næppe taget frygten fra de kristne i det muslimsk-dominerede nordlige Nigeria, der nytårsdag af Boko Haram fik tre dage til at flygte sydpå, hvis de ville undgå at blive angrebet.
Kristne ledere har svoret, at de ikke vil angribe muslimer, men vil gøre alt for at forsvare sig. ”Vi vil gøre hvad som helst for vores legitime ret til at forsvare os selv”, siger lederen af den landsomspændende Christian Association of Nigeria, Ayo Orisejafor.
Hundredvis af kristne er allerede flygtet fra nord, og det har fået Oritsejafor til at kalde Boko Harams blodige kampagne og ultimatum mod de kristne som et forsøg på ”etnisk og religiøs udrensning” og det første skridt hen imod en borgerkrig.
Samtidig meldes der fra dagens strejke om aktivister, der i lighed med oprørene i Nordafrika og demonstrationerne i fjor på Wall Street i New York, kalder til samling over de web-baserede sociale netværk som Facebook og Twitter.
”Occupy Nigeria”, som den spæde bevægelse kalder sig, protesterer ikke blot mod bortfaldet af benzinstøtten og Boko Haram men generelt mod den udbredte korruption og manglen på rent drikkevand og pålidelig elektricitetsforsyning.
En uafhængig nigeriansk sikkerhedsekspert, Onah Ekhomu, opsummerer situationen i Nigeria ved at udtale: ”Det er en potentielt sekterisk krise, der truer – og ved nu at skære i benzinstøtten er landet på kogepunktet”.
Den ”Transformation Agenda” og dens ”friske luft” i Nigeria, som Jonathan lovede under sin valgkampagne i marts-april 2011, er nu mere slået om i røg fra brændende bildæk og tåregas og hvin fra politiets kugler.
————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
