Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Nigerias præsident Goodluck Jonathan appellerede torsdag til den islamiske terrorgruppe, Boko Haram, om at sætte sig ned og tale med regeringen.
”Hvis de identificerer sig selv helt klart nu, er der basis for dialog”, hed det fra præsidenten.
I en TV-transmitteret tale opfordrede han den mystiske gruppe vise sit sande ansigt og redegøre for, hvorfor den angriber uskyldige mennesker og ødelægger deres ejendom.
Præsidenten gjorde det samtidig klart, at han og den nigerianske regering ikke vil tolerere islamisternes blodige vold.
Dermed bekræfter Jonathan billedet af en præsident, der vakler mellem at bruge stok eller gulerod.
Det ene øjeblik har Jonathan bedt islamisterne lægge våbnene og forhandle for i det næste at true med total militær udslettelse af gruppen.
Boko Haram har igennem 2011 optrappet de blodige angreb på politistationer, banker og barer og likvideringer af civile.
Volden kulminerede foreløbigt sidste fredag med 25 simultane bombesprængninger otte forskellige steder i Nigerias næststørste by, Kano i den nordlige del af landet.186 blev dræbt.
Gruppen, hvis navn på hausa-sproget betyder ”Vestlig uddannelse er forbudt/syndigt”, ønsker at undergrave den nigerianske stat og i stedet indføre sharia-lovgivning.
Mislykket militær indsats
Jonathan virkede ellers ganske beslutsom, da han blev indsat som præsident i maj i fjor. For at løse problemet med Boko Haram nedsatte han et 22 mand stort undersøgelsespanel af højtprofilerede nigerianske dommere og politikere, der skulle rådgive ham i spørgsmålet.
Panelets anbefaling lød på forhandlinger med islamisterne, men præsidenten lyttede tilsyneladende ikke. Han sendte i stedet en særlig militær task-force nordpå for at kvæle Boko Haram, der på det tidspunkt begrænsede angrebene til det nordlige Nigeria.
Det lykkedes ikke. Tværtimod er Boko Harams aktiviteter blevet blodigere og hyppigere og spredt over et større og større geografisk område. I 2011 tog gruppen ansvar for bombesprængninger og likvideringer, der krævede over 500 døde, og alene i løbet af januar er 262 omkommet.
I denne uge valgte Jonathan ved et par tilfælde stokkemetoden og lod sikkerhedsstyrker arrestere 150 mennesker, der mistænkes for at være medlemmer af gruppen, og i tirsdags fyrede præsidenten den øverste politichef, Hafiz Ringim.
Tanketomme elementer
Det sker, efter at politiet arresterede og fængslede den Boko Haram-mand, som menes at stå bag et bombeangreb juledag mod en katolsk kirke i hovedstaden Abuja, hvor 57 blev dræbt. Han undslap for 10 dage side fra fængslet med hjælp fra menige politifolk.
Ikke alle nigerianere støtter op om forhandlinger med Boko Haram. F.eks. udtaler generalsekretæren for Nigerias ”Øverste råd for Islamiske Anliggender”, Abdulateef Adegbite, fredag til nigerianske medier, at det er nyttesløst at tale med disse ”tanketomme elementer”.
Han sammenligner Boko Harams aktiviteter med en krigserklæring mod staten. Derfor bør man ””fiske” de Boko Haram-medlemmer fra, som insisterer på at følge en voldelig dagsorden, og stille dem for en domstol”.
Det er lettere sagt end gjort for Jonathan, der for nylig indrømmede, at han ikke har nogen anelse om, hvorfra gruppens medlemmer præcist kommer. Selv éns søn kan være medlem af Boko Haram, uden at man ved det, hed det fra Jonathan.
Præsidenten mente dog at vide, at de har støtte langt ind i landets regering, i militæret og i politiet.
Boko Haram på sin side agter ikke at forhandle. En talsmand, Abubakar Shekau, afviser i en video på YouTube enhver tale om forhandling og advarer i stedet om flere angreb, hvis ikke gruppens fængslede medlemmer løslades.
Nye angreb kom allerede torsdag, hvor 15 meldes skudt ned i det nordlige Nigeria.
I Kano blev en tysk statsborger kidnappet. I skrivende stund foreligger det kun, at det tyske udenrigsministerium og ambassaden i Abuja ”arbejder hårdt på at afklare sagen”.
Politiet tør ikke gå på gaden
Det er endnu uvist, om Boko Haram står bag de seneste anslag, men i Kano har sidste fredags blodige angreb og de stærke trusler fra islamisterne fået forældre til at holde deres børn hjemme fra skolerne.
Det rapporterer CNNs Nima Elbagir, som i et indslag på tv-stationen fredag tillige rapporterede om politifolk, der ikke tør færdes på gaden af frygt for Boko Haram.
I byen, hvor muslimer og kristne ellers i årtier levede fredeligt side om side, har der efter sidste fredags bombeterror udviklet sig en stærk ”mistillid mellem de forskellige trossamfund”, lød det fra Elbagir.
Under torsdagens TV-tale bragte Jonathan næring til frygten om, at Boko Haram langt fra er en gruppe uden fast organisation, eller at den opererer alene.
Han understøttede formodningen om, at der er en direkte forbindelse mellem Boko Haram og Al-Aqaeda i Islamisk Maghreb (AQIM) med baser i grænseområdet mellem Mali og Algeriet og med Al-Shabaab i Somalia.
Terrornetværk
Det er en antagelse, som nu også bekræftes i en rapport fra en FN-undersøgelsesmission, der besøgte Sahel-landene i december.
Ifølge rapporten, som torsdag blev drøftet i FN’s Sikkerhedsråd, er medlemmer af Boko Haram trænet i AQIM-lejre i Mali i sommeren 2011, og har efter al sandsynlighed modtaget våben fra de libyske våbenlagre, der blev efterladt åbne under opgøret med oberst Gaddafi.
Våbnene er blevet smuglet over grænserne ned i Sahel-landene af våbenhandlere og tidligere lejesoldater, der kæmpede på Gaddafis side.
Boko Haram kom for alvorlig i det internationale samfunds søgelys, da gruppen i juni i fjor bil-bombede Nigerias centrale politistation i Abuja og – ikke mindst – to måneder senere angreb FN-hovedkvarteret i samme by, hvor 23 omkom.
USA’s ambassadør i Nigeria, Terence Macauley og chefen for USA’s Africa Commmand, Carter Ham, har længe advaret om gruppens sammenhæng med andre terrornetværk.
Advarslerne og den eskalerende vold gjorde i slutningen af november Boko Haram til genstand for en høring i USA’s kongres. Her blev det anbefalet at optage gruppen på USA’s liste over ”Fremmede Terrororganisationer”.
————-
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.