Læge Nina Fønss Saxe, Roskilde, fylder 70 lørdag 23. marts 2013.
Fødselaren blev medicinsk kandidat i 1972 og har virket som praktiserende læge i domkirkebyen fra 1981 til 2008.
I den periode har 29 praksisreservelæger fået en del af deres uddannelse i klinikken. Hun sidder stadig som læge i det lokale beskæftigelsesråd for Roskilde kommune og er i bestyrelsen for et af byens plejehjem.
Siden 1984 har hun været engageret i frivilligt arbejde med basis i Kvindelige Lægers Forening.
Hun har repræsenteret Kvinderådet i FN-forbundet, Sex & Samfund og UNICEF Danmark og deltaget i store internationale konferencer.
Privat er Nina Saxe gift på fyrretyvende år med biolog Claus Helweg Ovesen og har to døtre, hvoraf den yngste selv er læge og virksom i Kenya.