Folkekirkens Nødhjælp glædede sig på lørdagens årsmøde på Nyborg strand over danskernes givervilje, men set i et lidt længere perspektiv er der indtruffet et skift. Det er ikke danskerne, der stiller med de fleste kroner. Langt fra.
Af de samlede indtægter på 572,5 mio.kr. i 2013 kom 170 millioner fra danske givere (mod 180 mio. i 2012), mens hele 402,8 mio. stammer fra statslige Danida, EU og andre internationale donorer.
Nemlig 213,2 mio. fra Danida, 83,3 mio. fra EU og 106,3 mio. fra øvrige udenlandske donorer. Fratrukket Danidas midler stiller udenlandske donorer med flere penge end danske frivillige givere – ca. 190 millioner.
Går man fem år tilbage, var det noget anderledes. I 2008 kom 164 mio. kr. fra almindelige danskere og 319 mio. fra Danida, EU og andre. Så det er på den sidste post, den store stigning ligger. Og forskellen er blevet større nærmest år for år.
Nødhjælpen skriver da også i sin seneste årsberetning, at “den store stigning i de samlede indtægter i 2013 skyldes bl.a., at vi har modtaget betydeligt mere fra internationale donorer”.
Man bemærker tillige, at “de umærkede indsamlede midler (blandt danskerne) er steget, herunder indtægterne fra genbrugsbutikkerne, ligesom flere danskere har doneret arv”. Men altså ikke nær i samme grad.
Nødhjælp contra udviklingsbistand
Det er heller ikke lykkedes at dreje tankskibet nævneværdigt tilbage mod den fornemste bistandsdisciplin af alle – langsigtet udviklingsbistand.
Den er steget med en enkelt procent – fra 37 til 38 – af hele indsatsen, mens den mere kortsigtede ambulancetjeneste i form af humanitær nødhjælp stadig har overvægt.
I tal er det 213,8 mio. kr. til udviklingsbistand og 232,1 mio. til humanitær nødhjælp, dog medregnet minerydning, som må siges at befinde sig i en gråzone.
Organisationen skriver herom:
“Vi brugte 7,8 mio. kr. mere på udviklingsprojekter i 2013 end året før, vi øgede den humanitære minerydning med 1,1 mio. kr., og vi brugte 9,7 mio. kr. mindre på humanitære katastrofeprojekter”.
Begrundelse? “Faldet i katastrofehjælpen skyldes primært færre bevillinger fra EU”. Så afgørende en spiller er Unionen blevet.
Optimistiske toner fra Mollerup
Den nye formand for Folkekirkens Nødhjælp, Paul Mollerup, slog de optimistiske toner an i sin beretning:
“Hver dag året rundt modtager vi i gennemsnit 1.300 bidrag til at hjælpe verdens fattigste”.
“I alt 573 millioner kroner har vi omsat for i 2013, og endnu engang er Folkekirkens Nødhjælp blevet stærkere og kan hjælpe bedre med både mad, udvikling og rettigheder i lande ramt af katastrofer, klimaændringer og fattigdom”.
“Antallet af fattige i verden falder, men uligheden i verden vokser desværre”, sagde Paul Mollerup om hjælpearbejdet (og ja, han ER søn af legendariske Viggo Mollerup, red.).
Folkekirkens Nødhjælp har i 2013 bl.a. arbejdet for ofrene for krigen i Syrien, hjulpet i Sydsudan og efter tyfonen i Fillippinerne.
Fastholder rekordhøjt forbrug
Indtægterne på de knapt 573 mio. kr. er 12,1 mio. kr. mere end året før. Man har fastholdt det rekordhøje 2012-forbrug på 446 mio. kr. til udviklingsbistand og katastrofehjælp
Administrationsprocenten er faldet for fjerde år i træk og er nu på 8,7 – altså knap ni kroner ud af hver 100 kroner, hedder det.
Var man gået fem år tilbage – til 2008 – lå administrationsprocenten imidlertid nede på 8,5.
Procenten beregnes ved at sætte de administrative udgifter, som organisationen bruger i hovedkvarteret, i forhold til de samlede indtægter.
Men vil være sparsommelig….
Gennem de senere år har Folkekirkens Nødhjælp lagt sig i selen for at blive en mere økonomisk robust organisation, fremgår det af årsberetning 2013.
Det skyldes dels, at flere store donorer, blandt andre EU, stiller nye krav til NGOer om større egenkapital, dels at donorerne udbetaler bevillingerne i mindre portioner, så NGOerne derfor selv skal have økonomi til at ’lægge ud’, indtil pengene kommer fra donoren.
“Ønsket om større robusthed skyldes også helt almindelig husholdningsfornuft: Folkekirkens Nødhjælp vil spare op, så vi kan imødegå dårlige tider og søsætte nye og vigtige projekter, når der er brug for dem”.
Det betyder, at årets overskud er på 15,5 mio. kr.
Afrika før og nu
Geografisk er Afrika fortsat det kontinent, hvor Folkekirkens Nødhjælp har størst aktivitet.
44 pct. af udgifterne til den samlede hjælpeindsats bliver brugt der – det er imidlertid et fald fra 47 pct. i 2008.
Aktiviteterne er steget en anelse i Mellemøsten og faldet tilsvarende i Asien.
