Nødhjælpen på sit årsmøde 2011: Danskerne husker verdens fattigste

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Højrup
medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp

Omsætningen i Folkekirkens Nødhjælp er steget, og det tager den store humanitære organisation som udtryk for, at danskernes vilje til at bistå klodens fattigste er intakt uanset finanskrisen og regeringens store nedskæringer i bistanden til u-landene.

Kirsten Lund Larsen, styrelsesformand for Folkekirkens Nødhjælp og kasserer Hans Christian Beck-Jensen stod for beretningen på lørdagens landsmøde i Odense.

Her fortalte de om aktuelle udfordrin-ger i u-landsvirket.

Bekæmpelse af sult og udvikling af de fattige småbønders landbrug – og dermed deres eksistensgrundlag – er stadig den vigtigste del af det mangesidede arbejde.

Men Folkekirkens Nødhjælp oplever også, at regeringer ikke er ansvarlige overfor de allerfattigste i deres samfund. Derfor er organisering, adgang til at få indflydelse i landsbyen og adgang til uddannelse nogle af de emner, som også presser sig på, og som går hånd i hånd med udviklingsarbejdet.

– Vores arbejde med at skabe politisk råderum fylder rigtig meget i det langsigtede virke. Vi har valgt at prioritere at hjælpe det enkelte menneske med at forsvare sine rettigheder, sagde Kirsten Lund Larsen fra talerstolen i Odense Kongrescenter.

DET NYE KLIMAREGNSKAB

Kasserer Hans Christian Beck-Jensen kunne oplyse, at Afrika stadig er den verdensdel, som Folkekirkens Nødhjælp støtter mest, i 2010 med 176 millioner.

Hans Christian Beck-Jensen, der nu holder efter mange år som kasserer, gjorde de stive tal levende for salens omkring 400 fremmødte, da han senere fortalte om Nødhjælpens arbejde for klimaet, og hvordan hovedkontoret i København selv forsøger at være et forbillede.

– Vi har ikke fået reduceret medarbejdernes flyrejser helt så meget, som vi ønskede. Men dog med hvad der svarer til 240.000 energitimer i Nørregade, sagde han.

Deltagerne spurgte bl.a. om, hvorfor fortalerarbejdet bliver prioriteret, hvorfor de nu 28.127 frivillige er blevet udråbt til helte her i 2011 og hvorfor ”Giv en ged-kampagnen” fik kritik i pressen for at have for høje kampagneudgifter.

ARBEJDET UDE OG GENBRUG HERHJEMME

Burma blev nævnt som et eksempel på, hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder med nødhjælp og udvikling. Fordrevne får hjælp til at etablere sig, så rismarkerne kan dyrkes igen.

I øjeblikket er det ikke muligt at fjerne miner i Burma på grund af de konflikter, der er i landet. Men minerne bliver registreret, og indbyggerne undervist i, hvordan man kan undgå mineulykker, og der bliver produceret protester.

Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker fik et rekordår. Mange butikker er flyttet til bedre placeringer, og de frivillige fik klapsalver for at have indsamlet 17,3 millioner kr. til det humanitære arbejde kloden over.

Nøgletal 2010

Med indtægter på 527 millioner kr. i 2010 fortsætter Folkekirkens Nødhjælps økonomiske vækst. Indsamlingsaktiviteterne i Danmark var i alt på 168,5 millioner. Dertil kommer indtægter fra Danida-bevillinger, EU-bevillinger og internationale donorer.

For 11 år siden kom ca. 70 procent af alle indtægter fra Danida i form af bevillinger, i dag er procenten sunket til ca. 40.

412 millioner bruges på aktiviteter rundt om i verden, heraf samme procentdel (40) på henholdsvis langsigtet udviklingsbistand og katastrofehjælp (inklusive minerydning) i 2010.

Resten af pengene (ca. 1/5) anvendes i Danmark på oplysnings- og indsamlingsaktiviteter og administration. I 2010 lå administrations-procenten i Folkekirkens Nødhjælp på 9,7.