Nødhjælpen: Penge til at destruere rådnende dyrekadavere efter oversvømmelser i Sydasien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tusindvis af døde køer og andet kvæg ligger tilbage i mudderet efter de seneste voldsomme oversvømmelser i de indiske delstater Assam og Vestbengalen samt i Bangladesh.

Ifølge regeringen ligger der flere end 10.000 kadavere alene i Assam. Ud over at stinke fælt udgør de rådnende dyr en sundhedsrisiko for lokalbefolkningen, blandt andet forurener de vandløbene, skriver Folkekirkens Nødhjælp i sit seneste Nyhedsbrev.

Derfor har organisationen netop bevilget 30.000 kr. til nedgravning eller forbrænding af kadavere i Assam. Samtidig søger Folkekirkens Nødhjælp EU om 7,45 mio. kr. til nødhjælp og genopbygning efter oversvømmelserne, der har ramt omkring 3 millioner mennesker i de 2 delstater.

Mindst 250 er omkommet, knap 170.000 familier har fået ødelagt deres huse og overnatter i nødhjælpslejre, og millioner af hektarer med afgrøder er blevet helt eller delvist ødelagt.

Folkekirkens Nødhjælp har også søgt EU om 3 mio. kr. ligeledes til nødhjælp og genopbygning i nabolandet Bangladesh, hvor 36 millioner mennesker er berørte af oversvømmelserne, der har kostet 800 dødsofre.