Den humanitære situation er de seneste år forværret så meget i de israelsk-besatte palæstinensiske områder, at det ikke længere er muligt for Folkekirkens Nødhjælp og andre humanitære organisationer at drive udviklingsarbejde.
De kan kun yde den mest nødvendige nødhjælp – humanitær ambulancetjeneste – til en nødstedt befolkning, hvoraf mere end 60 procent nu lever under FNs fattigdomsgrænse.
Det fremgår af en ny rapport fra Folkekirkens Nødhjælp, der sætter fokus på de humanitære konsekvenser af Israels bosættelsespolitik i de besatte områder, hedder det i en presseudtalelse fra organisationen mandag.
Nødhjælpens legitimitet til at udarbejde en sådan rapport er “vores mangeårige humanitære arbejde i området. Når vi som udviklingsorganisation ikke kan lave udviklingsarbejde, fordi andre forhold står i vejen, er det vores pligt at gøre opmærksom på det”, anføres det i presseudtalelsen.
Og videre:
“Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med nødhjælp og udvikling blandt palæstinensiske flygtninge siden 1950erne. Derfor er det naturligt for Folkekirkens Nødhjælp i fælles tiltag med kirker og humanitære organisationer verden over at markere 40-årsdagen ved at sætte fokus på den humanitære situation i de siden dengang besatte palæstinensiske områder”.
Nødhjælpen har før fået hug for at udtale sig om/tage parti i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Især Dansk Folkepartis Israel-venlige udenrigsordfører, Søren Espersen, har været ude efter organisationen, som han kaldte en aflægger af Det radikale Venstre.
Tirsdag den 5. juni er det 40 år siden, 6-dageskrigen brød ud i 1967 og Israel besejrede sine arabiske naboer. Det førte til israelsk indtagelse og besættelse af Vestbredden og Østjerusalem, der hørte under Jordan, Gaza og Sinai, der tilhørte Egypten samt de syriske Golan-højder (Sinai er senere rømmet igen).
Fra dengang og frem til i dag er der sket voldsomme forandringer i de besatte områder. Som oftest til det værre. En af årsagerne til dagens forværrede humanitære situation er således ifølge Nødhjælpen, at de israelske bosættelser efterhånden har konfiskeret halvdelen af Vestbredden.
En fysisk barriere, 500 vejspærringer og 42 bemandede kontrolposter gør det vanskeligt for landmænd at dyrke deres marker og afsætte deres varer, børn og unge at komme i skole, patienter at komme til lægen, familier at besøge hinanden og for folk at komme til og fra arbejde, hedder det.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra den israelske menneskeretorganisation BTselem, FN, Verdensbanken og Internationalt Røde Kors. Den sætter fokus på Israels bosættelsespolitik og dens humanitære konsekvenser, herunder de kostbare vandressourcer og fordelingen af dem i den frugtbare Jordan-dal.
Til rapporten er der i samarbejde med GRAS a/s udarbejdet et geo-digitalt kort, som viser det stærkt opdelte og reducerede område, der nu er til rådighed for en palæstinensisk stat – og graden af vegetation i de områder, der er under henholdsvis israelsk og palæstinensisk kontrol (med andre ord – hvem, der har adgang til vand).
“Det er ikke Folkekirkens Nødhjælps rolle at komme med forslag til politiske løsninger. Men vi håber, at rapporten vil vække debat om de humanitære konsekvenser af bosættelsespolitikken og rejse spørgsmålet: Hvor går grænsen i den israelsk-palæstinensiske konflikt?” lyder det konkluderende.
Yderligere oplysninger hos Mellemøst-koordinator Malene Sønderskov, tlf. 25 50 21 11 og generalsekretær Henrik Stubkjær, tlf. 29 700 600.
Folkekirkens Nødhjælp, tlf. 33 15 28 00, web: www.noedhjaelp.dk – www.danchurchaid.org
