Den borgerlige midterparti-regering i Oslo fortsætter tilsyneladende målbevidst optrapningen af udviklingsbistanden i tråd med sine intentioner om, at Norge atter skal op på at yde 1 procent af sin bruttonationalindkomst, BNI, i bistand.
Derfor opererer regeringens finanslovsforslag for 2004, som netop er fremlagt, med en forøgelse af bistandsbudgettet på 633,4 millioner n.kr. til godt 15 mia. n.kr. Derved stiger bistanden fra 0,93 procent af BNI i år til 0,94 pct. næste år, skriver bistandsdirektoratet, NORAD, torsdag på sin hjemmeside.
Regeringens hovedprioriteter er bistand til undervisning, bekæmpelse af hiv/aids-epidemien, opfølgning af sidste års verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg, øget overgangsbistand til krise- og konfliktramte lande, ændringer i kredsen af norske prioritetslande og omlægning af bistandsforvaltningen
UDDANNELSE: Ifølge den norske regering er den mest effektive investering i kampen mod fattigdom uddannelse og undervisning. 123 millioner børn går end ikke i grundskole, og de fleste af dem er piger. Regeringen lægger op til at øge satsningen på uddannelse med omkring 200 mio. n.kr. i 2004, og over halvdelen af stigningen skal gå til UNICEFs uddannelsesprogram for piger. Regeringen følger på den måde op på sin strategi, “Utdanning som jobb nr. 1”, der forudser næsten en fordobling af bistanden til undervisning og uddannelse fra 2003 til 2005.
BEKÆMPELSE AF HIV/AIDS: Norge skal ifølge statsminister Kjell Magne Bondeviks (mindretals)regering udbygge den i forvejen stærke norske satsning på at bekæmpe den epidemiske sygdom, der hærger så mange fattige lande. I finanslovsoplægget for 2004 vil regeringen især styrke indsatsen for bedre og billigere behandlingstilbud til hiv-smittede og aidssyge. Norge er allerede tredjestørste bidragyder til FNs hiv/aids-program, UNAIDS, I 2004 lægges op til, at den norske støtte til kampen mod hiv/aids gennem multilaterale kanaler sættes op med yderligere 50 mio. n.kr.
OPFØLGNING AF JOHANNESBURG-MØDET: Verdenstopmødets beslutninger kræver opfølgning, nationalt såvel som internationalt. Regeringen påtænker over en 3 årig periode at bevilge 375 mio. n.kr. ekstra over bistandsbudgettet til opfølgning af de udvalgte WEHAB-områder – det er vand, energi, landbrug og biologisk mangfoldighed. I budgettet for 2004 videreføres forøgelsen på 125 mio. n.kr., som blev bevilget i 2003 til tiltag indenfor disse områder. Der lægges også op til at prioritere en styrkelse af miljøforvaltningen i Norges samarbejdslande for bistanden.
ØGET OVERGANGSBISTAND: Regeringen vil give ekstra til lande, som er på vej ud af kriser og konfilkter. Bevillingen til denne type overgangsbistand sættes i vejret fra 400 til 450 mio. n.kr. i 2004. Norge vil herigennem kunne stille “sterkere opp” for lande, der oplever en kløft mellem den akutte krise/konfliktperiode, hvor det internationale samfund er på pletten, og de mange behov, som melder sig ved overgangen til mere normale og stabile forhold. Det drejer sig bl.a. om lande som Sudan, Afghanistan og Irak. I den kritiske “efter-akutte” fase oplever mange lande at blive svigtet af donorerne til fordel for nye akutte kriser i andre dele af verden.
NYE SAMARBEJDSLANDE: Udviklingen i Afghanistan, Kenya og Madagascar har det seneste år været så markant positiv ifølge den norske regering, at den foreslår at gøre disse lande til samarbejdslande for norsk bistand. Det indebærer, at Norge styrker relationerne og planlægger et mere langsigtet udviklingssamarbejde med dem. For Kenyas vedkommende gør der sig det særlige forhold gældende, at nordmændene simpelt hen blev smidt ud af en rasende præsident Daniel arap Moi i sin tid efter langvarig og skarp kritik af hans styre. Ambassaden blev lukket og bistandspersonellet sendt hjem, hvorefter Danmarks daværende ambassadør i Nairobi, Erik Fiil, passede “de norske forretninger”.
Til gengæld foreslår regeringen, at Indien og Zimbabwe fjernes fra listen over samarbejdslande. For Indien sker det som følge af, at landet selv ønsker markant færre bilaterale donorer. I Zimbabwes tilfælde er det på grund af Robert Mugabes stadigt forværrede misregimente, der truer hans nation med økonomisk og politisk kollaps.
OMLÆGNING AF BISTANDSFORVALTNINGEN: Her henvises til den udførlige omtale i u-landsnyt.dk bragt i “Det halve NORAD opsluges af Norges udenrigsministerium”, 02.10.03. Se under rubrikken Arkiv ude i menuen til venstre.
Norges centrum-venstreregering har langt til et parlamentarisk flertal, idet den kun råder over 62 af Stortingets 165 pladser. Der forudses derfor langvarige og hårde forhandlinger, før finanslov 2004 er i hus. Bistandsbudgettet ventes dog ikke beskåret.
Samtidig tapper finanslovsforslaget lidt af Norges enorme olieformue. Med oliepengene indregnet viser finanslovsforslaget et overskud på 106 mia. n.kr. – derimod et strukturelt betinget underskud på 50,7 milliarder, hvis oliesektorens tilskud ikke tages med i regnestykket.
