Norge går imod strømmen og øger støtten til global fond

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Anklager om svindel for 200 millioner kroner i en global fond skræmmer ikke nordmændene.

Selv om Tyskland, Sverige og Danmark har indstillet al udbetaling til den Globale Fond for bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose, øger Norge nu sit bidrag til 1,4 milliarder kroner over de næste 3 år, beretter det norske Bistandsaktuelt tirsdag.

De ca. 200 millioner skal ifølge anklagerne være blevet misbrugt i Djibouti, Mali, Mauretanien og Zambia. I Mali er 15 personer blevet arresteret og Sundhedsministeren har trukket sig to dage før revisionsrapporten blev offentliggjort.

Den globale fond, som har brugt omregnet 55 milliarder kr. siden 2002, blev oprettet af G8 gruppen af industrialiserede lande med det formål at give direkte støtte til nationer og grupper som bekæmper hiv/aids og tropelidelserne malaria og tuberkulose.

Derfor vil Sverige ikke være med mere

Ifølge Bistandsaktuelt har den svenske udviklingsminister Gunilla Carlsson udtalt, at Sverige tilbageholder 167 millioner Euro indtil, at den globale fond har fået iværksat stærke anti-korruptions systemer til at bekæmpe svindel og bedrag i fremtiden.

Den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre følger trop og understreger overfor online mediet regjeringen.no, at der er nul-tolerance for økonomisk svindel i norsk udviklingssamarbejde og at han i øvrigt har tillid til at fonden følger op på en god måde. Omvendt mener han dog ikke at de oplysninger om svindel, som er kommet frem i lyset, bør få konsekvenser for øgede bevillinger i 2011.

Ifølge Bistandsaktuelt har han for nyligt udtalt: “Norge er hverken smartere eller mere naiv end svenskerne og danskerne i denne sag. Tvært imod står Norden samlet i den internationale kamp mod korruptionen både iden Globale fond og i andre multilaterale fora”.

Status på udbetalingerne:
Tyskland, som er fondens tredjestørste bidragsyder efter USA og Frankrig har indstillet sin støtte på 200 millioner Euro efter at anklagerne om massiv svindel og korruption dukkede op.

Sverige har oplyst at de tilbageholder 167 millioner Euro som oprindeligt var afsat til at dække bidraget for perioden 2011-1013.

Danmark har de seneste 8 år bevilget i alt 1,2 milliarder kroner. De 175 mio. kr., som var afsat til den globale fond i 2011, tilbageholdes indtil videre.

Norge har bidraget med 375 millioner kroner årligt i perioden 2008-2010. I statsbudgettet for 2011 er der afsat 450 millioner kroner årligt frem til 2013. Det svarer ifølge Bistandsaktuellt til, at Norge som eneste skandinaviske land i de næste år vil bidrage med 1,4 milliarder kroner.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/24-01-11/global-sundhedsfond-underdrejet-af-korruption-sver