Norge vil levere dobbelt så meget bistand som Danmark i 2017

1200px-erna_solberg_20090913-3
Thomas Jazrawi

Der er afsat 33 milliarder norske kroner til udviklingsstøtte i 2017. Det fremgår af det statsbudget for næste år, som den norske regering har fremlagt torsdag, skriver det norske netmedie Bistandsaktuelt

Beløbet svarer til omkring 28 milliarder i danske kroner, og er således næsten dobbelt så højt som den danske støtte til verdens fattige på lidt under 15 milliarder i 2016.

Danmark holder sig med beløbet på de 0,7% af BNI, som FN anbefaler som et minimum og som alle EU-lande i øvrigt har forpligtet sig på at nå op på.

I forhold til vore skandinaviske nabolande er Danmark imidlertid sakket bagud. Sveriges udviklingsstøtte lå i 2015 på 1,4% af landets samlede økonomi ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen.

Venstre-regeringen valgte efter Folketingsvalget i 2015 at sætte den danske udviklinsstøtte ned fra over 0,8% til 0,7% af BNI. 

Det norske statsbudget for 2017 betyder altså, at man holder sig på, at 1% af nationalrigdommen skal gå til fattige lande. 

Norges regering ledes af Erna Solberg fra partiet Høyre. I Norge er det særligt Kristelig Folkeparti, som har kæmpet for støtten til verdens fattige, men denne gang har den borgerlige regering altså selv foreslået det relativt store beløb til fattige lande.

”Vi setter pris på at Solberg-regjeringen for første gang selv foreslår en bistandsbevilgning som tilsvarer 1 prosent av brutto nasjonalinntekt”, siger finanskomiteens leder fra Kristelig Folkeparti, Hans Olav Syversen, ifølge Bistandsaktuelt.

Milliarder til uddannelse, sundhed og humanitær bistand

Den norske regering foreslår følgende fordeling af milliarderne:

  • Rekordhøye 3,4 milliarder til global utdanning i 2017.
  • Fem milliarder til humanitær bistand på neste års budsjett.
  • Tre milliarder kroner til global helse.
  • To milliarder kroner til Utenriksdepartementets andel til tiltak innenfor klima, miljø og bærekraftig energi.
  • 2,9 milliarder fra bistandsbudsjettet settes av til klima- og skogprosjektet, som forvaltes av Klima- og miljødepartementet.
  • 3,7 milliarder av bistanden skal brukes til flyktningtiltak i Norge. Dette er en halvering i forhold til 2016, da det kom et rekordhøyt antall asylsøkere til Norge. Forslaget for 2017 utgjør 10,9 prosent av bistandsbudsjettet som er på nivå med saldert budsjettet i 2010.
  • Overføre 1,5 milliarder til Norfund – det samme nivået som i år.

(Kilde: Bistandaktuelt)