Bistandsaktuelts netudgave er på vej mod læserrekord i 2015. I årets 11 første måneder kan magasinet notere sig for 424.000 unikke sidevisninger. Det er en forøgelse på 31 procent sammenlignet med året før, fremgår det af bladets netside.
Oktober, samme måned som regeringen foreslog bladet afviklet, satte det læserrekord med 54.500 sidevisninger. Den rekord blev næsten tangeret i november (54.300), midt under forhandlingerne om Norges bistandsbudget for 2016.
“Vi glæder os både over en kraftig forøgelse i læsertallet, og at et flertal i Stortinget vil sikre, at bladet fortsat skal udkomme”, siger ansvarlig redaktør Gunnar Zachrisen.
Det var stortingsflertallet, som via en budgetaftale mellem Venstre (det norske Radikale Venstre), Kristelig Folkeparti og regeringspartnerne Høyre og Fremskrittspartiet, sikrede fortsat millionstøtte til bladet.
Akkurat som andre medier oplever Bistandsaktuelt, at sociale medier bliver vigtigere og vigtigere.
“Facebook er i dag den førende kanal for læsertrafik ind på netsiderne”, sier Zachrisen.
Bistandsaktuelt passerede i november 10.000 følgere på facebook, mens twitter har omkring 4.000.
Også papirudgaven noterer sig for rekordoplag i efteråret med 19.500 eksemplarer. Det samme gælder nyhedsbrevet på e-post, som har 1.370 modtagere (Globalnyt har her ca. fire gange så mange).
“Bitandsaktuelt” udgives af Norad – det norske Danida -, men har et såkaldt frihedsbrev til at skrive kritisk og uhildet om bl.a. norsk bistand.
Og det gør man i høj grad i form af journalistik efter klassiske dyder.