I dag taler vi med Norma J. Martinez, der er kommunikations- og presseansvarlig i organisationen Globalt Fokus.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
”Lige nu prøver jeg at komme ned i gear efter en travl periode. Men ellers bruger jeg især tid på at følge med i den danske snak om ligeværdige partnerskaber og pragmatisk idealisme. Der skal komme en ny plan for det danske engagement i Afrika i sensommeren. Jeg er meget spændt på at se, hvordan disse ligeværdige partnerskaber konkret kommer til at udfolde sig.”
“Jeg er også spændt på, hvad FN´s Summit of the Future i september kommer til at kaste af sig. Der er jo virkelig behov for en reform af FN. Og så ser jeg frem til COP 29 – især om hvorvidt tab- og skadefonden kommer på plads og får midler.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig håb?
”Håb i mit arbejde er noget, jeg får og mister på daglig basis. Men i foråret havde jeg privilegiet at møde LGBT+-aktivister fra Øst- og Vestafrika. At høre dem fortælle, hvordan de fortsætter deres arbejde, selvom de udsat for had og kriminalisering, giver mig ikke bare håb. Det tvinger mig til at have håb. Det vil være privilegieblindt og forkælet, hvis jeg mister håbet på mit trygge kontor i København, når de kæmper på en måde, der, med et udtryk fra min latinomor, kræver rigtige cojones.”
Håb i mit arbejde er noget, jeg får og mister på daglig basis
Norma J. Martinez
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
”Det må til alle tider være branchens mange forkortelser og det unødvendigt indforståede sprog, når vi taler om problemer, som er så menneskelige og rummer så mange følelser. På en eller anden måde har vi i branchen opbygget et sprog, som kan være utilgængeligt, fremmedgørende og skaber afstand til dem, vi gerne vil kommunikere med. Vi skal væk fra vores ngo-lingo.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder den globale udvikling?
”Jeg er mere optaget af, hvem vi ikke taler med, end hvad vi ikke taler om. Det er rigtigt godt, at danske politikere inviterer afrikanske politikere til møder i København. Men jeg savner, at politikere, medier og til dels også ngo´er i det globale nord i langt højere grad taler med og ikke om befolkninger, folkelige bevægelser, eksperter og civilsamfundet i Afrika, Latinamerika og Asien. For eksempel taler vi meget om, at Kina og Rusland indtager Afrika, men ikke meget om, hvad de afrikanske befolkninger selv mener om det.”
Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge-tip?
”Her vil jeg anbefale at lytte til den New York-baserede egyptiske kunstner Felukah. Hun laver noget fræk neosoul, som har været soundtracket til mit forår.”
