Syrere på flugt fra krigen i deres hjemland kan ikke komme i sikkerhed. Stadig flere afvises ved grænserne til de overbebyrdede nabolande, viser ny rapport fra Flygtningehjælpen i Norge. “Deprimerende svigt fra verden”, mener tidl. minister David Miliband.
Civile, der forsøger at flygte fra den blodige krig i Syrien, er i høj risiko for at blive afvist ved grænseovergangene, der ellers skulle være vejen til sikkerhed i deres nabolande eller lande længere væk.
Siden 2013 er antallet af syrere, der krydser grænsen ud af Syrien, faldet med 88 procent.
Det skyldes, at landene omkring Syrien i stigende grad lukker deres grænser eller på anden vis gør det vanskeligere for syrerne at slippe væk fra krigshandlingerne, viser en ny rapport fra Norsk Flyktninghjelp og International Rescue Committee.
Dermed er civile mænd, kvinder og børn fanget bag Syriens egne grænser, konstaterer rapporten ”No Escape”, der blev præsenteret torsdag.
”Humanitære organisationer har gentagne gange advaret om, at kapaciteten i værtslandene er strakt til det yderste, og har talt for, at byrden skal fordeles bedre internationalt”, siger Jan Egeland, der er generalsekretær for Norsk Flyktninghjelp, i en pressemeddelelse.
“Dét, vi er vidner til nu, er resultatet af, at vi ikke har ydet den nødvendige hjælp til regionen. Vi er vidner til en total kollaps i den internationale solidaritet med millioner af syrere,” vurderer Egeland.
tallet af flygtninge styrtdykker
I 2013 krydsede i gennemsnit mere end 150.000 syrere om måneden grænsen til et af Syriens nabolande.
I oktober i år er antallet af nye flygtninge, som UNHCR har registreret, faldet med 88 procent til kun 18.453.
”Civile kommer ikke ud, og der kommer ikke tilstrækkelig hjælp ind. Det er et kollektivt svigt af mænd, kvinder og børn inde i Syrien, som lever i fare og armod og har et akut behov for hjælp,” siger Jan Egeland.
Tre af nabolandene – Libanon, Tyrkiet og Jordan – har taget imod mere end tre millioner syriske flygtninge tilsammen.
Gæstfrihed under pres
Samtidig har det internationale samfund ikke formået at leve op til løfterne om støtte. Kun halvdelen af den humanitære appel om hjælp til flygtningefamilier er finansieret.
Det betyder, at der er store mangler i hjælpearbejdet til de syriske flygtningefamilier, og det enorme antal flygtninge lægger samtidig et stort pres på nabolandenes økonomi, skoler, hospitaler med mere, fastslår rapporten.
”Syriens nabolande er i stigende grad ude af stand til at opretholde det niveau af gæstfrihed, de har vist de syriske flygtninge, siden konflikten begyndte”, siger formanden for International Rescue Committee, David Miliband, som var britisk udenrigsminister i 2007-2010.
“Efter tre og et halvt år, hvor de har absorberet flere flygtninge per indbygger end noget andet land i verden, kan lande som Libanon og Jordan ikke længere klare den øgede belastning. De har brug for vores hjælp,” gør han gældende.
Miliband: Ingen international solidaritet
Lande uden for regionen har kun accepteret at modtage i alt ca. 50.000 kvoteflygtninge fra Syrien, hvilket er mindre end to procent af det samlede antal flygtninge.
“Flere flygtninge er blevet fordrevet fra Syrien i den sidste måned, end der er genhuset uden for regionen i de seneste tre år. Det er en deprimerende mangel på international solidaritet, og det bør anspore verdens rigere lande til handling,” anfører David Miliband.
”Der er meget, verden kan gøre for at dele byrden med Syriens naboer. Ud over at yde direkte økonomisk bistand til at lukke hullerne i grundlæggende ydelser og tilbyde langsigtet udviklingsstøtte, kan det internationale samfund tage det symbolsk vigtige skridt at indvilge i at tage i sin rimelige andel af flygtninge,” tilføjer han.
