Omsider lader det til, at det burkinske folk kan sætte punktum for en sag, der har martret landet i næsten 34 år.
Blaise Compaoré, tidligere præsident i Burkina Faso, skal for retten i sit hjemland. I tirsdags anklagede landets militærdomstol ham officielt for at stå bag mordet på hans forgænger, Thomas Sankara, der sammen med 12 andre blev myrdet 15. oktober 1987, 37 år gammel. Det skriver flere medier.
Sagen er på alle måder historisk.
For det første var Thomas Sankara ikke hvem som helst. Sankara er Burkina Fasos landsfader og en uhyre populær skikkelse ikke blot i sit hjemland, men i hele Afrika.
Selv den dag i dag, 35 år efter sin død, står Sankara som et lysende symbol på panafrikanisme – Afrikas Che Guevara.
Læs også: Kommer der omsider lys over mordet på Thomas Sankara?
For det andet er det ikke hver dag, at en tidligere præsident anklages for at have myrdet sin forgænger. At Blaise Compaoré havde en finger med i spillet, er imidlertid en offentlig hemmelighed. De to var venner, da Sankara, efter blot fire år ved magten, blev mejet ned, og efterfølgende tog Compaoré magten, som han sad på i 27 år. Gennem alle årene har han nægtet sig skyldig.
Sandheden skal frem
Om Compaoré, 70, møder op i retten er der imidlertid ikke stor tiltro til. Siden han blev væltet ved en fredelig, folkelig opstand i efteråret 2014, har eks-præsidenten siddet i eksil i nabolandet Elfenbenskysten, hvis præsident har skærmet ham mod udlevering trods en international arrestordre fra 2015.
I mellemtiden har Blaise Compaoré opnået ivoriansk statsborgerskab, hvilket beskytter ham yderligere mod udlevering.
Ikke desto mindre håber en af familien Sankaras advokater, Prosper Farama, at den tidligere præsident møder op, så sagen kan blive afsluttet. Til RFI siger han:
”Jeg håber, at den tidligere præsident Blaise Compaoré frivilligt møder op under denne retssag for at give sin version af historien. At alle parter får mulighed for at tale, så vi kan få sandheden frem i denne sag, og retfærdigheden kan ske fyldest. Jeg tror, at det familierne først og fremmest forventer fra denne retssag, er, at sandheden kommer frem.”
Udover den tidligere præsident er 13 andre anklaget for meddelagtighed i mordet på Sankara og de 12 øvrige, der blev dræbt under kuppet i 1985. Blandt disse er Gilbert Diendéré, Compaorés tidligere højrehånd, der allerede afsoner en dom på 20 års fængsel for at have stået bag kupforsøget i 2015.
Hvad med Frankrig?
Anklagen fra militærdomstolen er sidste skridt i en sag, der har trukket ud i årevis, og først efter Blaise Compaorés fald i 2014 kom der gang i efterforskningen.
Først med en opgravning og obduktion af Sankaras lig i 2015, og i 2017 lovede Frankrigs præsident Emmanuel Macron at åbne arkiverne og frigive dokumenter, der kunne kaste lys over sagen. Dette har efter al sandsynlighed bidraget til, at 14 mennesker nu skal for retten – men den tidligere kolonimagts egen rolle i 1987-kuppet er der ikke nogen melding om. Ifølge det franske onlinemedie l’Humanité bekræfter nye afsløringer ellers, hvad mange har mistænkt i årevis, nemlig, at Frankrig var indblandet i affæren.
Det vides endnu ikke, hvornår retssagen finder sted.
