Nu er der lige mange mænd og kvinder i FN’s øverste lag

fn-top
Laurits Holdt

For første gang nogensinde består FN’s topledelse af lige mange kvinder og mænd. Det skriver netmediet UN Dispatch.

Den såkaldte Senior Management Group består af lederne af FN’s underorganisationer og særlige kontorer. Der er i alt 45 medlemmer. 23 af dem er kvinder og 22 er mænd. Dertil kommer chefen selv, generalsekretær Antonio Guterres, som bringer køns-vægten i balance.

Gruppen udgør verdensorganisationens ledelse og den mødes regelmæssigt for at diskutere overordnede spørgsmål.

På posten som generalsekretær har der endnu ikke siddet en kvinde. Da afløseren for sydkoreanske Ban Ki-moon skulle findes i 2016 var der flere kvinder blandt kandidaterne: Irina Bokova fra Bulgarien, Vesna Pusić fra Kroatien, Natalia Gherman fra Moldova og Helen Clark fra New Zealand. Valget faldt dog på Portugals tidligere premierminister Antonio Guterres.

Et af hans løfter var, at skabe mere balance mellem kønnene i toppen af FN-systemet. Han udpegede en kvinde, nigerianeren Amina Mohammed, som vice-generalsekretær og i september 2017 lancerede han en strategi for ligestilling mellem kønnene i FN – System Wide Strategy on Gender Parity.

Af strategien fremgår det bl.a., at i 2017 var over 70 procent af assisterende generalsekretærer, under-generalsekretærer og særlige udsendinge var mænd og at blot omkring en fjerdedel at chefer og vice-chefer for FN’s fredsbevarende missioner var kvinder.

Læs mere på UN Dispatch