Verdensrekorden i global udviklingsbistand fik endnu et nøk opad, da OECD’s Udviklingskomité DAC mandag offentliggjorde de endelige tal for udviklingsbistanden i 2022.
Da de foreløbige tal kom i april 2023, lød 2022-tallet for den globale bistand på 204 milliarder dollar, men med de endelige tal kommer rekorden nu helt op på 211 milliarder dollar (1,5 billioner kroner).
Men de nye og endelige opgørelser bekræfter samtidig, at Danmark i 2022 kom til at skille sig uheldigt ud blandt donorerne.
For det første fastslår OECD DAC nu endeligt, at Danmark i 2022 for første gang i mere end 40 år ikke var med i den eksklusive klub af lande, der lever op til FN-målet om at give mindst 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand. Da de foreløbige tal blev offentliggjort i april, så det ellers ud til, at Danmark lige nøjagtigt havnede på 0,70 procent, men som Globalnyt tidligere har skrevet, viser de endelige tal, at Danmark havnede på 0,67 procent af BNI i 2022.
For det andet er Danmark et af de kun fire af de i alt 31 medlemmer af OECD DAC, hvis bistand i absolutte tal faldt fra 2021 til 2022. I 2021 nåede dansk bistand 2,921 milliarder dollar. I 2022 nåede den ’kun’ 2,771 milliarder dollar. Det er i øvrigt en nedskrivning på næsten 80 millioner dollar i forhold til de foreløbige 2022-tal fra april.
Endelig OECD DAC-opgørelse 2022 by GlobalnytNår Danmark ikke nåede 0,7 procent-målet, skyldes det altså ikke kun, at det danske BNI blev højere end forventet, men også at den totale bistand faldt.
Fald på trods af boom i Ukraine-bistand og flygtningemodtagelse
Faldet i den samlede bistand fra 2021 til 2022 er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi to af de allerstørste poster på bistandsbudgettet eksploderede i 2022. Danmark brugte i 2022 370 millioner dollar af udviklingsbistanden i Danmark på at modtage flygtninge. Det svarer til næsten 13 procent af den samlede danske bistand. Året før var de tilsvarende tal blot 63 millioner dollar svarende til lidt over 2 procent af den samlede bistand.
Og mens Ukraine i 2021 modtog beskedne 35 millioner dollar i dansk bistand, eksploderede tallet i 2022 til 156 millioner dollar.
Det betød ikke overraskende, at den danske bistand til andre modtagere, og til hvad der i traditionel forstand betegnes som udviklingsbistand, faldt. For eksempel var der i 2021 615 millioner dollar i dansk bistand til Afrika syd for Sahara. I 2022 blot 445 millioner dollar.
Danmark var i 2022 heller ikke blandt de få donorlande (heriblandt Norge), der levede op til målet om at give mindst 0,15 procent af udviklingsbistanden til de mindst udviklede lande.
Global bistand på højeste niveau i mere end 50 år
Mens den danske bistand i procent af BNI altså nåede sit laveste niveau i 2022 i mere end 40 år, så nåede den globale bistand sit højeste niveau i mere end 50 år. I forhold til året inden er der tale om en stigning på hele 17 procent.
Hvis Storbritannien igen kommer op på FN-målet, ville dét alene sikre 4,7 milliarder dollar om året i ekstra bistand
Ifølge de endelige DAC-tal svarede den globale bistand på 211 milliarder dollar i 2022 til 0,37 procent af DAC-landenes samlede BNI. En opjustering fra 0,36 procent i forhold til den foreløbige opgørelse i april. Og dermed den højeste procentsats siden 1969. Men det er stadig langt fra FN-målet på 0,7 procent.
Dét mål var der i 2022 kun 4 lande, der levede op til: Luxemburg med 1,0 procent, Sverige med 0,89, Norge med 0,86 og Tyskland med 0,85 procent.
Et tidligere medlem af 0,7 procent-klubben, Storbritannien, ramte i 2022 kun 0,51 procent af sit BNI. Hvis Storbritannien igen kommer op på FN-målet, ville dét alene sikre 4,7 milliarder dollar om året i ekstra bistand, som direktøren for ActionAid UK, Halima Begum, gjorde opmærksom på i forbindelse med lanceringen af de endelige 2022-tal.
Staur: Glasset er mere end halvt fyldt
Danske Carsten Staur, der siden marts 2023 har været formand for OECD DAC, glædede sig over 2022-rekorden i den globale udviklingsbistand – også selv om den i høj grad skyldes krigen i Ukraine og de eksploderende udgifter til flygtningemodtagelse i donorlandene.
Hele 17,8 milliarder dollar modtog Ukraine i 2022. Det er en opjustering fra 16,1 milliarder i forhold til den foreløbige opgørelse fra april. Og det er næsten 3 gange så meget som den næststørste modtager, Indien.
Andre 31 milliarder dollar gik til at modtage flygtninge i donorlandene. Det højeste tal nogensinde og 14,6 procent af den samlede, globale bistand.
Det er godt, at donorerne viser vilje til at hjælpe Ukraine og til at modtage flygtninge, men det bør ikke være på bekostning af den øvrige bistand
Carsten Staur, formand for OECD DAC
”Vi har set de seneste år, at der er politisk vilje til at yde ekstra, når globale kriser pludseligt trænger sig på. Vi så det i årene med COVID-19 og siden med Ukraine-krigen. Dét, der er udfordringen, er at vise samme vedholdenhed, når det gælder det lange seje træk for at nå verdensmålene, særligt i de fattigste og mest sårbare lande. Det er godt, at donorerne viser vilje til at hjælpe Ukraine og til at modtage flygtninge, men det bør ikke være på bekostning af den øvrige bistand. Det er politisk klogt at bruge 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand og sikre flere midler til at hjælpe, før kriser for alvor sætter ind.”
Ifølge Carsten Staur giver det god mening, at donorlande kan bruge udviklingsbistand til at modtage flygtninge.
”Det er et signal om, at verdens rige lande også bidrager til at løfte udgiften ved flygtninge, som den fattige del af verden jo rammes allerhårdest af. Men det har aldrig været meningen, at udgiften skulle udgøre de rekordhøje cirka 15 procent af den samlede globale udviklingsbistand, som det var tilfældet i 2022,” understregede Carsten Staur.
Han gjorde i øvrigt opmærksom på, at det ikke kun er Ukraine-krigen, der er skyld i de rekordhøje flygtningeudgifter. Irland bruger for eksempel mindre end halvdelen af deres udgifter på området til flygtninge fra Ukraine.
Carsten Staur udtrykte håb om, at flygtningemodtagelse i 2023 og frem vil udgøre en mindre del af udviklingsbistanden.
”Det er jo kun det første år, efter at flygtningene er ankommet, at donorlande kan bruge udviklingsbistand til at finansiere flygtningemodtagelse.”
