Som noget særligt til CISUs generalforsamling den 6. april 2019 vil initiativprisen blive uddelt igennem en konkurrence, hvor deltagere på generalforsamlingen får mulighed for at afgøre, hvilket initiativ der vinder prisen og de 10.000 kr.
Prisen består af en statuette af kunstneren Jens Galschiøt og 10.000 kr. CISUs bestyrelse udnævner kandidater til at deltage i konkurrencen på generalforsamlingen den 6. april 2019.
Læs mere om prisen på cisu.dk/initiativpris.
Tidligere år er prisen gået til Spejderne, Danwatch, Rapolitics, Operation Dagsværk, Styregruppen for Verdens Bedste Nyheder i Roskilde og Omegn, Dan Larsen fra Verdensnyt.dk, Afrika Kontakt, Hammershus Fairtrade, Randers Millenium og Jesper Søe fra Globalnyt.dk.
Send dit forslag til en kandidat sammen med en kort begrundelse til Andrea Kiel Christensen fra CISUs sekretariat på [email protected], senest den 15. januar 2019.