Nu kan du smide bitcoins i indsamlingsbøssen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Først kom sms-bidrag, siden MobilePay. Nu tager Folkekirkens Nødhjælp som den første danske hjælpeorganisation også imod bidrag i form af den digitale valuta bitcoin.

Danskerne har færre kontanter på lommen, i takt med at stadig flere pengeoverførsler er henlagt til blandt andet dankortet eller smartphone-betalingssystemet MobilePay.

Et af de nyeste – og endnu ikke så udbredte – skud på betalingsstammen er bitcoins. Det er en digital valuta, der kun findes på internettet.

Betaling med denne valuta foregår ved, at to parter overfører betaling til hinanden ved hjælp af beskeder underskrevet med digitale signaturer.

Folkekirkens Nødhjælp besluttede at indføre betaling med bitcoins, efter flere bitcoin-brugere havde henvendt sig for at høre, om det var muligt at støtte organisationens arbejde på denne måde.

Veksles på børs

Siden dankortet blev indført i Danmark for 30 år siden, er danskernes brug af kontanter faldet.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp fulgt med tiden og tilbudt danskerne nye måder at støtte på som f.eks. via sms eller mobil-appen MobilePay, forklarer organisationen i en pressemeddelelse.

”Vi vil gerne give folk mulighed for at støtte vores arbejde på lige præcis den måde, som de selv foretrækker,” siger Allan Lindemark fra Folkekirkens Nødhjælp, som har sat den nye støttemulighed op.

Bitcoin er desværre endnu ikke så udbredt som valuta, at Folkekirkens Nødhjælp kan bruge de modtagne midler uden først at få dem vekslet til en mere gangbar valuta.

Det sker ved, at Folkekirkens Nødhjælp veksler de modtagne bitcoin i en børs, som sælger de pågældende beløb videre for konventionel valuta og overfører beløbet tilbage til Folkekirkens Nødhjælp i danske kroner.