Evalueringen af Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) tilbage i februar 2023 var usædvanligt klar i mælet: Bindingen af DSIF-projekter til danske leverandører bør afskaffes.
DSIF er et af de sidste programmer i det danske udviklingssamarbejde, hvor støtten er bundet op på leverancer fra danske virksomheder.
Dette har i mange år mødt kritik fra bl.a. OECD’s Udviklingskomité DAC og altså også fra evalueringen, der anbefalede, at bindingen bliver afskaffet, så også ikke-danske firmaer kan byde på DSIF-projekter.
Bindingen har nemlig en række uheldige og veldokumenterede konsekvenser. Eksempelvis fører den begrænsede konkurrenceudsætning til mindre bistand for pengene.
Selv om anbefalingen var klar, nøjedes Udenrigsministeriet dengang med at ”notere anbefalingen”, fordi ”evalueringen ikke i tilstrækkelig grad ser på de fordele, der er ved at gøre brug af bundne projekter, eller på de risici, der er ved ubundne projekter.”
Ret hurtigt derefter varslede Udenrigsministeriet dog en gennemgribende reform af DSIF for at imødekomme evalueringens anbefalinger om blandt andet afbinding.
DSIF har lang og broget historie
Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) blev indført helt tilbage i 1993 under navnet ’Blandede Kreditter’, fordi man i projekterne blander bistand med et kommercielt banklån.
I 2011 blev navnet ændret til ’Danida Business Finance’. Programmet blev frem til 2017 administreret af Udenrigsministeriet, men blev derefter flyttet til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) med det erklærede formål at tiltrække flere private investeringer til DSIF-støttede projekter.
I 2020 tog programmet igen navneforandring til det nuværende, Danida Sustainable Infrastructure Finance Programme.
Og nu bliver DSIF så fuldt integreret i IFU.
Nu er reformen klar, og den indeholder et forslag om en total afbinding af DSIF-projekter, således at de ikke er bundet op på leverancer fra danske virksomheder.
Reformen blev præsenteret for Udviklingspolitisk Råd på rådets møde i oktober i forbindelse med en bevilling til DSIF på hele 2,8 milliarder kroner i perioden fra 2024 til 2030.
Populær afbinding, men stadig forbehold
Den del af reformen og bevillingen, der handler om at afbinde DSIF-projekterne, blev godt modtaget af rådet, der også roste reformen for at have indarbejdet mange af evalueringens anbefalinger.
Rådsmedlemmerne havde dog stadig en række forbehold over for dét helt særlige instrument i udviklingssamarbejdet, som DSIF udgør.
Forbeholdene bunder i, at DSIF er et instrument, der på én og samme tid skal opfylde en usædvanlig lang række, og ikke altid let forenelige, formål.
Overordnet skal DSIF bidrage til at skabe bæredygtig vækst, udvikling og jobs i udviklingslande.
Men samtidig skal DSIF også hjælpe danske firmaer ind på nye markeder.
Det sidste var i sin tid netop grunden til, at lånene i langt de fleste projekter var bundet til indkøb af udstyr, teknologi og knowhow fra Danmark.
DSIF er et instrument, der på én og samme tid skal opfylde en usædvanlig lang række, og ikke altid let forenelige, formål
Selv om denne binding nu afskaffes, er det fortsat en udfordring at forene fattigdomshensyn med de kommercielle hensyn, DSIF-projekter også skal tage, mener Udviklingspolitisk Råd.
De kommercielle hensyn kan alt andet lige få DSIF til at gå uden om de fattigste lande og befolkningsgrupper med størst behov, advarede nogle rådsmedlemmer.
Der blev også udtrykt bekymring for, at DSIF-projekter, der typisk løber op i mindst 100 millioner kroner, kan øge fattige landes gældsbyrde, fordi de også indeholder lån, og fordi nogle projekter kan slå fejl.
Det skete eksempelvis for et DSIF-finansieret internetkabel i det østlige Ghana til 135 millioner kroner.
Rådet understregede en forventning om, at både IFU, der fremover skal stå for hele administrationen af DSIF, og Udenrigsministeriet, der står med det overordnede ansvar for ordningen, er opmærksomme på og åbne om disse ting. Og at de løbende holder rådet orienteret om udviklingen.
Med disse bemærkninger kunne rådet anbefale bevillingen og reformen af DSIF.
