I 2013 blev verdens nationer enige om Kviksølvkonventionen, eller Minamata Convention on Mercury.
Søndag starter det første FN-topmøde i den videre proces med bekæmpelse af forurening med kviksølv.
I dag har 81 lande officielt tilsluttet sig aftalen, herunder Danmark.
“Danmark er netop tiltrådt den globale konvention om kviksølv, der skal hindre spredning af kviksølvforurening verden over. Stoffet er særdeles giftigt og kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne”, skrev Miljøstyrelsen i maj.
“Kviksølv ophobes i dyr og mennesker og spredes over store afstande via luft og vand. Derfor har Danmark længe kæmpet for de globalt bindende regler, som er blevet til virkelighed med konventionen”, fortsætter notitsen.
Under topmødet skal parterne drøfte, hvorledes konventionen gennemføres. Der er et møde på højniveau torsdag og fredag.
Her lidt fakta fra Miljøstyrelsens hjemmeside om konventionen:
Fakta om Minamatakonventionen
- Minamatakonventionen blev underskrevet i 2013 og regulerer den globale brug og forurening med kviksølv.
- Konventionen er nu underskrevet af 128 af verdens 196 lande, inkl. Danmark.
- For at konventionen kan træde i kraft, skal 50 lande ratificere, dvs. tiltræde den. Indtil i dag havde 44 lande ratificeret.
- Med Danmarks og en række andre EU-landes tiltrædelse i dag vil konventionen træde i kraft i dag.
- Den største kilde til kviksølvforurening er små guldminer i tredje verdenslande, hvor minearbejderne benytter kviksølv til at udvinde guldet med, efterfulgt af udledning fra kulfyrede kraftværker og udledninger fra diverse industriel produktion, herunder cement.
- Konventionen indeholder aftaler om, at ingen nye kviksølvminer må åbnes, at eksisterende miner skal udfases, at brugen og udledningen af kviksølv ved guldudvinding i små miner skal reguleres, forbud mod anvendelse af kviksølv i visse produkter og processer, kontrolprocedurer for udledning i industrien, affaldshåndtering og muligheder for fremtidige stramninger.
