For 20 år siden samlede Bob Geldof og Midge Ure en stjernerække af britiske sangere for at indspille støttepladen “Do They Know It is Christmas”. Singlen tjente 100 millioner, og pengene gik ubeskåret til nødhjælp i Afrika.
Nu er nye stjerner klar til at hjælpe det kriseramte kontinent med en genindspilning af sangen.
Coldplay, Travis, Dido, Robbie Williams, Noel Gallagher, The Darkness, Jamelia og Blur er nogle af de kunstnere, der har meldt sig til opgaven, fortæller The Sun ifølge Ekstra Bladet fredag.
– Rækken af kunstnere viser, at landet er fyldt med dygtige folk, der er ivrige efter at give et bidrag, siger Midge Ure, som ikke ønsker at de “gamle” kunstnere skal medvirke.
Følgende kunstnere deltog i 1984: Bananarama, Bob Geldof, Culture Club, David Bowie, Duran Duran, Eurythmics, Frankie Goes to Hollywood, Heaven 17, Human League, Kool and the Gang, Midge Urge Paul McCartney, Paul Young, Phil Collins, Spandau Ballet, Status Quo, Sting, The Style Council, U2 og Wham.