Ny bog: Få succes, når du fundraiser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Har du en idé til et projekt i en forening, men mangler penge til at realisere planerne?

Bogen “Tak for donationen, Hr. Fond” giver gode råd til fundraising og fondsansøgninger, fremgår det af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUFs) seneste nyhedsbrev tirsdag.

Af Arne Simonsen
medarbejder i DUF

“For tyve år siden var fundraising et velkomment supplement til en frivillig organisations virksomhed, hvis foreningen havde et usædvanligt eller lidt større projekt, som den gerne ville gennemføre”.

“I dag er fundraising en nødvendighed, hvis foreningen vil gøre en forskel i samfundet. Fonde giver penge for at gøre en forskel. Og hvis ikke ansøgningen fortæller klart hvilken forskel, bevillingen vil gøre, behøver I ikke at håbe: I får et afslag.”

Sådan lyder det i forordet til Torben Stenstrups nye bog “Tak for donationen, Hr. Fond – ram plet når du søger om penge til dine projekter”.

Bogen henvender sig til frivillige og ansatte i foreningslivet. Til ildsjæle, der har ideen til et projekt i en forening eller organisation, men mangler midler til at virkeliggøre projektet. Bogen er både en hjælp til projektudformningen og til fondsansøgningerne.

“Men vær forberedt på, at du bliver udfordret. Du risikerer også at dit projekt bliver både større og vildere, og at din forening eller organisation ikke er den samme, når du har gennemført dit projekt,” skriver Torben Stenstrup i bogen og tilføjer:

“Bogen er ikke en garanti for tilskud fra fonde, men du kan opnå meget bedre projekter og væsentlig større chance for at ramme plet, når du søger om penge til dine projekter, hvis du følger bogens anvisninger,” påpeger Torben Stenstrup, der i mange år har været aktiv i KFUM-Spejderne.

Bogens indhold

KAPITEL 1 giver en kort introduktion til de væsentligste pointer om fundraising.

KAPITEL 2 giver inspiration til, hvordan du får overblik over den virkelighed, din forening befinder sig i, og som er afsættet til et godt projekt.

KAPITEL 3 præsenterer seks konkrete værktøjer til at gennemføre strategiske analyser af din forening og den omverden, den er en del af. Sammen med forslag til, hvordan du kan gennemføre analyserne, så flere i din forening engageres og inddrages i arbejdet, skulle det gerne lede frem til udviklingen af en konkret projekide.

KAPITEL 4 er en gennemgang af de elementer, der bør tages med, når du skal formulere projektideen i en projektbeskrivelse, som kan understøtte ansøgningen til bidragydere.

KAPITEL 5 beskriver private fonde og velgørende organisationer og giver indblik i en verden, som du får bedre succes med at sende ansøgninger til, når du kender nogle af mekanismerne nærmere.

KAPITEL 6 fortsætter hvor kapitel 5 slap, blot med fokus på de offentlige puljer.

KAPITEL 7 giver tips til, hvordan dit projekt kan vinkles i forhold til de fonde eller offentlige puljer, hvor du får det største match mellem projekt og fondens kriterier. I øvrigt får du ideer til, hvordan du skaffer navne og oplysninger på de fonde, der er relevante at søge.

KAPITEL 8 kommer med bud på en skabelon til den gode ansøgning.

KAPITEL 9 beskriver væsentlige pointer i den samlede proces fra den første projekide og til den endelige afslutningsrapport for det gennemførte projekt er udarbejdet.

KAPITEL 10 samler op på de væsentligste skridt i opskriften på et succesfuldt arbejde med fondsansøgninger.

BLÅ BOG: Torben Stenstrup

Bogen er skrevet af Torben Stenstrup, der har arbejdet med fundraising og strategisk projektudvikling i det frivillige foreningsliv siden 1993. Han driver egen konsulentvirksomhed og er derudover engageret som frivillig KFUM-Spejder i Herlufmagle på Sjælland og hos KFUM-Spejderne i Danmark.

FAKTA:

Bogen “Tak for donationen, Hr. fond” er på 136 sider og udgivet på Foreningsforlaget.

Mere om bogen og Foreningsforlaget på http://www.foreningsforlaget.dk