ANMELDELSE
Erik W. Nielsen – og vækstlaget mellem mission og sekulær (verdslig) udviklingsbistand, der blev et ingenmandsland.
Af Jørgen Harboe
Dansk Missionsråd har i år eksisteret i 100 år og fejrer sig selv ved bl.a. at udgive en bog om ”Erik W. Nielsen og hans bidrag til efterkrigstidens missionsteologi”.
Bogen er skrevet af Danmissions fhv. generalsekretær Harald Nielsen.
Titlen, emnet, forfatteren, udgiveren og jubilæet peger alle i retning af, at dette er en bog om mis-sion for missions-mennesker.
Jeg var derfor i tvivl, da U-lands-nyt.dk opfordrede mig til at skrive en anmeldelse efter at have bragt en foromtale af bogen – se telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-06-12/ny-bog-om-foregangsmand-moderne-missionsarbejde
For der var, er og har altid været skel mellem den kristne mission og den sekulære udviklingsbistand.
Kunne sådan en bog overhovedet være relevant i en udviklingspolitisk sammenhæng? Og hvis ikke, hvad var så meningen med at anmelde den netop her?
Læsningen af de 256 sider bekræftede min fornemmelse. Sproget, tonen og langt det meste af budskabet er teologisk. Det er en bog, der både lingvistisk og i sin tilgang til emnet er fremmedgørende for de fleste udenfor den kirkelige verden.
Og alligevel har den også noget at sige til os verdslige u-landsinteresse-rede!
Med missionen begyndte det hele
For ydre mission var på mange måder en forløber for den danske udviklingsbistand. Dens ærinde var og er et helt andet, men står alligevel i det samme kulturmøde og i den samme politiske kontekst, der danner ramme om bistanden.
Erik W. Nielsens aktive år i dansk og internationalt missionsarbejde foregik netop i den periode, da den sekulære bistand kom til, og hvor mission og bistand stod overfor mange af de samme problemer i kølvandet på kolonifrigørelsen.
Da Danida og den sekulære bistand blev skabt og tog form, havde Erik W. Nielsen, Hal & Bodil Koch, Conrad Rendtorff, Johannes Aagaard og andre fra kirke og mission et mere end hundredårigt erfaringsgrundlag at trække på.
Deres dagsorden var en andet end bistandens, men mange af midlerne for at gøre budskabet forståeligt i fremmede kulturer og for at få det til at slå rod, måtte nødvendigvis køre i samme spor.
Også dialog og partnerskab dengang
Ord som ’dialog’ og ’partnerskab’ var aktuelle og blev ivrigt debatteret i missionssammenhæng årtier før de blev taget op i udviklingsbistanden.
Missionens opgave efter kolonifrigørelsen var at gøre unge kirker levedygtige og relevante i deres egne lokale sammenhænge. Bistandens opgave handlede om nye lande, men problematikken var stort set ens.
Erik W. Nielsen var netop en af dem, der arbejdede med at få ’dialog’ og ’partnerskab’ til at fungere i praksis og med at omplante evangeliets budskab til de sociale, politiske og kulturelle sammenhænge, der var relevante for menigheder i Afrika og Asien.
Alt dét fortæller Harald Nielsens bog om. Men den fortæller desværre også, at Erik W. Nielsen stort set ikke blev hørt af dem, der skabte den sekulære bistand i Danmark.
Og at han selv lukkede af og trak sig tilbage til sit eget teologiske univers, da han senere fik plads i U-landsrådet og Styrelsen. Han deltog ikke i opbygningen af dansk udviklingsbistand, da han fik mulighed for at gøre det.
Mollerup, Baagø og Bodil Koch
Det samme skisma prægede ulykkeligvis andre kirkefolk, der kunne have bygget bro.
Viggo Mollerup (1930-2006) fra Folkekirkens Nødhjælp blev ingen brobygger – se også omtalen af ham i
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/maerkedage/viggo-mollerup-fylder-75
Kaj Baagø (1926-1987) brød med kirken, da han gik ind i Danida i stedet for at formidle en dialog – se anmeldelse af bogen om ham på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-05-10/kaj-baagoe-et-menneske-2-verdner-og-3-liv-bogen-ma
Bodil Koch (1903-1972) blev aldrig udviklingsminister – se om hende på http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/573
Det er næsten Kiplingsk: Øst er Øst og Vest er Vest og de to skal aldrig mødes.
For mig er budskabet i Harald Nielsens bog om Erik W. Nielsen derfor først og fremmest en stor undren over den fortsatte goldhed i det ingenmandsland, der kunne være et fælles vækstlag mellem de to adskilte verdener: Missionen og den sekulære bistand.
De har hver deres mål, men står overfor de samme humanitære og praktiske problemer. De kunne berige sig selv og os andre ved gensidig befrugtning.
Det skete bare ikke i Erik W. Nielsens tid og sker stadig ikke.
Aldrig udnyttet enormt potentiale
Ved eftertanke kan man kun måbe over det kolossale spild ved denne parallelitet og begræde det uudnyttede potentiale både på ideplanet og på det praktiske arbejdes område.
Hvor stort potentialet er, ved vi ikke, for det er aldrig kortlagt.
Det er mindst 50 år for sent, men ville stadig gavne, hvis Dansk Missions-råd med afsæt i jubilæet tog initiativ til en offentlig konference, hvor ydre mission mødes med den sekulære bistand og griber fat i dét, de begge står overfor, hvad fællesskabet kan bruges til og hvad det ikke kan bruges til.
Verden ser i dag meget anderledes ud end på Erik W. Nielsens tid (han døde i 1971), men spørgsmålene om hvorfor vi arbejder i fattige lande og hvordan, er stadig aktuelle for både den religiøse og politisk/humanitære indsats.
Jørgen Harboe (69) er journalist og forfatter og har beskæftiget sig med u-landsforhold i næsten hele sit arbejdsliv. Han har bl.a. taget initiativ til Timbuktu-fonden og stod som en af 25 medstiftere af den nye almennyttige forening bag U-landsnyt.dk i oktober 2007.
—————
Om bogen
Harald Nielsen: ’Erik W. Nielsen – og hans bidrag til efterkrigstidens missionsteologi’
Dansk Missionsråd 2012.
256 sider illustreret med Erik W. Nielsens egne fotos og malerier.
Pris: 150 kr. + forsendelse 30 kr.
Bestilles på e-mail: [email protected]
Se også indlæg om bogen på http://www.dmr.org/index.php?option=com_content&view=article&id=157&Itemid=74
(kig under “1. juni 2012 – boglancering”)
Om forfatteren
Harald Nielsen, f. 1946, cand. theol. fra Aarhus Universitet 1975, tidligere sognepræst i Viby J., forstander på Løgumkloster Højskole og generalsekretær i Det Danske Missionsselskab og senere Danmission.
Har været undervisningsassistent i kirkehistorie ved Aarhus Universitet og lærer i kirkehistorie ved Teologi for Lægfolk.
Var medredaktør af L. P. Larsen, “Theology for Mission” (Bangalore 1982), og “Det Begyndte i København” (Odense 2005).
Har bl.a. udgivet “Tålmodighed Forpligter”, ni kapitler af Danmissions Islamhistorie (København 2005) og været redaktør af Danmissions historie-serie 2003-2006.
Kilde: Danmission
