I årtier har klodens folkerigeste nation på Asiens østkyst været genstand for intens opmærksomhed fra resten af planeten. Siden Kommunistpartiet reelt afskaffede Kinas planøkonomi i 70’erne, har kineserne gået sejrsmarch gennem de internationale økonomiske markeder.
Resultaterne af Kinas klækkelige markedsandele er mange: millioner af kinesere er løftet ud af fattigdom og flyttet fra landet til byerne, Kina udleder mere CO2 end nogen anden nation, og det gamle kejserrige indtager igen en magtposition helt i toppen af den internationale orden, kun overgået – i hvert fald endnu – af USA.
Kina i verden – Xi Jinping og den kinesiske drøm
Skrevet af Informations Asien-korrespondent, Lasse Karner.
302 sider.
Udkommer den 15. september på Informations Forlag.
Lasse Karner, der i ti år har været Asien-korrespondent for først Berlingske og nu Information, er særligt interesseret i Kinas nye titel som geopolitisk stormagt i sin debut Kina i verden. Allerede i forordet slår han fast, at behovet for at forstå Kinas intentioner er større end nogensinde:
”Om vi vil det eller ej, kommer Kina til at præge det 21. århundrede mere end nogen anden nation,” lyder det, muligvis lidt ildevarslende. Som verden ser ud nu, står det hævet over enhver tvivl, at præmissen er korrekt.
Det er åbenlyst et ambitiøst projekt at analysere magt-Kinas hensigter. Uden at komme ind på de epistemologiske udfordringer med at forstå andre menneskers – eller noget så abstrakt som nationalstaters – forsæt, er tilfældet Kina særligt svært. Landet er på samme tid ufatteligt vidtrækkende og ufremkommeligt som en blindgyde.
At få adgang til for alvor at analysere de centrale personer som præsident Xi Jinping, som bogens undertitel ellers antyder, er derfor umuligt. Karner vender i stedet øjet mod det vidtforgrenede Kina, både indenlands og udenlands, for at forstå Riget i Midtens intentioner gennem dets aktioner. Og det lykkes til fulde for den garvede journalist og Asien-kender.
Overblikket funkler, men menneskene mangler
Kina i verden kommer vidt omkring. Bogen er opbygget tematisk, og de ni kapitler omhandler blandt andet Xis person og vej til toppen, Belt and Road Initiative (populært: den nye Silkevej), teknologikapløbet, rivaliseringen med USA, forholdet til Rusland, kinesisk ideologi og nationalisme, samt hvilke udfordringer der kan bremse Kinas geopolitiske tronfølge.
Der er derfor højt tempo i bogen, men det bliver sjældent stakåndet. Karner trækker flot trådene mellem både små og store temaer, så det teknologiske kapløb elegant glider over i spørgsmål om, hvem der får lov at diktere internationale standarder for varer, som hurtigt kædes sammen med den benhårde kamp om at producere fremtidens mikrochips.
Samtidig bruger Karner de mindre magtkampe, uanset om de udkæmpes på vare-, industri- eller WTO-niveau, til at eksemplificere de politiske strukturer i Kina, som han gerne vil slå streg under vigtigheden af. Han pointerer flere gange, hvordan den stramme statsstyring af Kinas produktion og handel er grundpræmissen for de konkurrencefordele, der har gjort Kina til den stormagt, landet er i dag. Men der er langt nok mellem gentagelserne og variation nok i eksemplerne til, at det ikke bliver fortærsket. Tværtimod giver det læseren en snigende forståelse for, hvad der har været særligt vigtig for Kinas økonomiske sprint mod stormagtsstatus.
Denne læser følte sig i hvert fald grundigt holdt i hånden under læsningen – og væsentligt klogere på betydningen af Kinas (og Xis) statsdirigerede økonomi, spørgsmålet om en ny Kold krig, lånestrategien i verdens udviklingslande og det skiftende syn på Kina fra Vesten og omvendt.
Kina i verden er særdeles letlæselig, og de 302 sider glider hurtigt ned. Det er tydeligt, at Karner er vant til at formidle Kina til et publikum en halv verden væk. At læse bogen føles ofte som at sidde til bords med en alvidende bekendt, der koncist og gavmildt indvier dig i et hidtil ukendt emne. Kina i verden virker også til at henvende sig primært til læsere, der ikke ved mere om Kina, end et dagligt kig på TV Avisen faciliterer. For læsere af den slags er bogen til gengæld glimrende til at skabe overblik over Kinas mange ansigter og udviklinger.
Men Karner er også en reserveret fortæller, der ikke deler meget ud af sig selv. Enkelte steder er der en anekdote om forfatterens oplevelser i Asien, men der kunne sagtens have været flere for at give den faktatunge fortælling mere liv. Ligeledes ville det have klædt de mange tal og trends at blive iklædt menneskeligt ham i ny og næ.
Langt størstedelen af bogens persongalleri er eksperter, som kun stikker hovedet ind for et par bemærkninger eller tre. Når Karner derimod bruger nogle linjer på at male en scene op og møde nogle mennesker – eneste eksempel er reportage-elementer fra ungdomsoprør i Hongkong – virker de fjerne samfundsudviklinger pludselig væsentligt mere vedkommende.
Men i det store hele er Kina i verden fremragende moderne historieskrivning, fordi den på fornem vis kommer omkring alt det store og næsten det hele.
