Ny bog: Verden efter 11. september

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I en ny bog, “11. september. Verdens tilstand ti år efter”, der kommer på gaden fredag d. 9. september, tegner 18 eksperter og fagfolk et kort over den verden, der trådte frem af terrorangrebets Ground Zero.

De giver deres bud på, hvad vi kan lære af terrorangrebet og dets eftervirkninger på en stribe områder, skriver Aarhus Universitetsforlag i en foromtale.

Bogens bidrag tæller bl.a.:

* Uffe Ellemann-Jensen: Hvordan 11. september dræbte optimismen og ændrede de politiske spilleregler. Danmarks tidligere udenrigsminister beskriver, hvordan 11. september kickstartede verdenshistorien igen efter Den Kolde Krigs afslutning, kortsluttede det åbne samfund og satte den vestlige verden under et pres, som ingen af os ved om den kan holde til. Kontaktdata: Mail: [email protected]

* Hans Jørgen Bonnichsen: Fornuften der blev ofret på hævnens alter. Den tidligere operative leder i PET beskriver med fokus på CIA og PET tiden før og efter angrebet 11. september, og hvordan vi i de vestlige samfund i vores iver efter at besejre terrori-sterne har skabt øget utryghed, kæmpet med ufine midler og erstattet det åbne samfund med en kontrolstat. Kontaktdata: Tlf.: 30 55 18 99. Mail: [email protected]

* Gorm Harste: Var 11. september en fælde? Og gik USA lige i den med sine angreb på Afghanistan og Irak? Lektor i statskundskab Gorm Harste vurderer, at al-Qaedas mål med terrorangrebet først og fremmest var at ramme USA og Vesten på pengepungen. USA skulle lokkes til at føre dyre krige med massiv gældssætning og finansiel krise til følge ‒ et taktisk mål, der synes opnået, illustreret af at man i USA står så lidt sammen, at det er umuligt at indkræve den skat, der skal til for at føre krig mod terror. Kontaktdata: Tlf.: 60 89 46 68 / 89 42 12 93. Mail: [email protected]

* Tia Hansen: Alle husker 11. september, men vi husker forkert! Hver især har vi skabt vores egen fortælling om, hvor vi var, da vi så World Trade Centers tvillingetårne styrte i grus. Spørgsmålet er dog, om vores hukommelse om disse dramatiske timer, er så god, som vi bilder os ind. Lektor i psykologi Tia Hansen fortæller om danskernes erindring af 11. september 2001 og om, hvordan mennesker skaber en helt særlig form for erindring, når noget så voldsomt som et terrorangreb indtræffer ‒ en slags ’blitzerindring’. Kontaktdata: Tlf.: 99 40 90 78. Mail: [email protected]

* Rasmus Dahlberg: Kunne 11. september være undgået? Det spor sætter historiker Rasmus Dahlberg ud for at eftersøge. Han tager både pulsen på den verden, der førte til 11. september, og den verden, som opstod ud af tvillingetårnenes ruiner, og vurderer, om historiens bane var ufravigelig, eller om der på et tidspunkt eksisterede en anden vej for verdens gang. Kontaktdata: Tlf.: 30 70 39 92. Mail: [email protected]

320 sider
Pris: 300 kr.
Udgiver: Aarhus Universitetsforlag
Udgivelsesdato: 9. september 2011
ISBN: 978 87 7934 7311

Yderligere oplysninger hos:
Bogens redaktør Malene Fenger-Grøndahl
tlf. 26 74 25 76 og e-mail: [email protected]

Kontakt til bogens øvrige bidragydere via forlaget ved henvendelse til redaktør Henrik Jensen: Tlf.: 89 42 53 69 og e-mail: [email protected]