Mette Dyhr er ny Communication, Marketing & Fundraising Director i WWF Verdensnaturfonden.
”Jeg har længe fulgt Verdensnaturfonden og er enormt glad for, at jeg nu kan være med til at udvikle og formidle fondens vigtige arbejde. Det er jo ikke småting, vi kæmper for, men naturkrisen, bæredygtighed og biodiversitet, som er nogle af tidens vigtigste og mest omtalte emner – både i Danmark og resten af verden. Det er min klare overbevisning, at det er noget, der bekymrer danskerne, og derfor er det vigtigt, at vi formår at engagere så mange som muligt i disse agendaer,” siger Mette Dyhr.
”Vi har fået en utrolig stærk profil i Mette, og hun kan og skal være med til at bringe Verdensnaturfonden og vores arbejde endnu tydeligere ud til og tættere på danskerne. Vi lever i en tid lige nu, hvor vi alle er nødt til at tage et fælles ansvar for verdens natur, dyreliv og klima, så vi og fremtidige generationer kan leve på vores smukke planet mange år endnu. Mette skal være med til at sikre, at den agenda bliver endnu mere relevant hos danskerne,” siger organisationens generalsekretær Bo Øksnebjerg.
Mette Dyhr er 53 år og Cand.merc fra Copenhagen Business School.