Hanne Skytte var bankbestyrer, havde børn og en god løn. Men en aften så hun en TV-reklame for Mellemfolkeligt Samvirke, der søgte frivillige til u-landsarbejde.
I marts 1990 tog hun og hendes yngste datter flyet til Zimbabwe. Hermed begyndte et helt nyt liv på rejse mellem afrikanske stater, hvor der er brug for hendes slags, der gider gøre en forskel.
Det har hun nu skrevet en bog om med den sigende titel “…at jeg turde”, som udkommer fredag den 17. juli 2009 på det lille forlag Ravnerock i Otterup på Nordfyn.
Bogen er på 158 sider med 54 fotos og koster 175 kr. ISBN: 978-87-89929-86-6
I forotalen fra forlaget hedder det videre:
En beretning om en enlig mor, der sammen med sin dengang 13-årige datter forlod et vellønnet job i Danmark, solgte hus og brændte alle broer bag sig. 5½ år som fremmedarbejder og turistfører i en helt ny kultur og en helt ny fauna blev det til.
– Jeg begyndte på bogen i 2002 (det kan jeg se på min computer) på et tidspunkt, da jeg igen var arbejdsløs efter en periode i Afrika, skriver Hanne Skytte og fortsætter:
– Jeg startede for det første, fordi jeg kedede mig og for det andet for at kunne huske nogle af de oplevelser, jeg havde haft ”down south”. Så har jeg gået og broderet lidt på den ind imellem, indtil jeg holdt op med at forpagte Søndersøhallernes Cafeteria pr. 1.11.2008.
– Min gode veninde gennem næste 30 år, Grete Nedergaard, fik mig sparket i gang og hjalp mig meget med at læse, rette, sætte kommaer og sætte fotos ind. I mit liv har jeg læst 1 million bøger – eller næsten. Og min intention var, at min bog selvfølgelig skulle fortælle om årene i Zimbabwe, men ikke være en beskrivelse fra dag til dag.
– Jeg bryder mig ikke om biografier, der siger den og den dato gjorde jeg dit, den dato gjorde jeg dat. Så jeg har forsøgt at fortælle, hvordan det var ud fra mit synspunkt. Mine døtre siger godt nok, at noget ikke passer, men vi husker jo på forskellig måde og ikke altid det samme. I øvrigt må bøger vel også godt være lidt fantasi, anfører hun.
