Hvis udenlandske rådgivere skal fungere effektivt i udviklingsbistanden, kræver det, at rådgiverbistanden bliver styret af modtagerlandet.
Det er i modtagerlandet, at det fulde ansvar for den tekniske bistand skal ligge, både hvad angår ansættelse af rådgiverne, og hvem de står til ansvar for. Det kan kun opnås, hvis donorlandene slipper styringen og gradvist overlader mere ansvar til modtageren.
Det er en af hovedkonklusionerne i en netop afsluttet evaluering af praktiske erfaringer med teknisk bistand til udviklingslandene. Teknisk bistand betyder i dette tilfælde de eksperter fra f.eks. Danmark, der er udstationeret i udviklingslande for at yde rådgivning, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.
Evalueringen er bestilt af Danmark, Australien og Tyskland og lavet af European Centre for Development Policy Management (ECDPM) i Maastricht. Den er baseret på erfaringer i 3 u-lande med meget forskellige virkeligheder:
Succeshistorien Vietnam, der har haft imponerende økonomisk vækst, Mozambique, der er verdens 8. mest bistandsafhængige land og Salomonøerne, der er den fattigste ø-nation i Stillehavet.
De udenlandske rådgivere har bidraget positivt til udviklingen i mange lande med bl.a. viden, erfaring og ledelse, men evalueringen slår fast, at ansvaret for den tekniske bistand skal ligge hos modtagerlandet, både hvad angår ansættelse af rådgiverne, og hvem de står til ansvar for.
Det kan kun opnås, hvis donorlandene slipper styringen og gradvist overlader mere ansvar til modtageren.
En anden konklusion er, at modtagerlandene skal sikres adgang til al relevant information vedrørende rådgiverbistanden. Grundlaget og vilkårene for anvendelse af rådgivere skal forhandles og aftales i fuld åbenhed, og det skal stå klart for modtagerlandet, hvad det koster at benytte sig af forskellige former for rådgiverbistand.
Evalueringen understreger vigtigheden af, at der bliver holdt godt øje med de fremskridt – eller mangel på samme, der sker, og det slås også fast, at den tekniske bistand aldrig kan træde i stedet for grundige reformer af modtagerlandets offentlige sektor.
Endelig konkluderer ECDPM, at langt de fleste modtagerlande stadig ikke har nogen fastlagt politik eller strategi for den tekniske bistand.
Der mangler overblik over behovet for og brugen af rådgivere, som i mange tilfælde er dårligt koordineret og sker på ad-hoc basis. ECDPM mener, at det er et problem, da der kun opnås en effektiv bæredygtig udnyttelse af bistanden, hvis den er baseret på veldefinerede og reelle behov.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V):
– Evalueringen viser, at udsendte rådgivere spiller en vigtig rolle for opbygning af kapacitet i både den private og den offentlige sektor i modtagerlandene. Rådgiverbistand må tilpasses og sammensættes i lyset af de lokale behov, og modtagerlandene bør have en større rolle i administrationen af de udsendte rådgivere.
– Danmark vil arbejde aktivt for, at rådgiverbistand på lige fod med andre former for udviklingsbistand harmoniseres mellem donorerne.
Et dansk resumé kan læses og bestilles på www.evaluering.dk eller bestilles hos Danidas Evalueringskontor, tlf. 33 92 10 83. Den fulde rapport og bilagsbindene kan downloades på engelsk fra
www.ecdpm.org/Web_ECDPM/Web/Content/Content.nsf/7732def81dddfa7ac1256c240034fe65/d9681986fe30e1aec12570c6006e610a?OpenDocument
Yderligere oplysninger hos chefen for Danidas Evalueringskontor, Ole Winckler Andersen, Udenrigsministeriet, tlf. 33 92 02 36, e-mail [email protected].
