VK-regeringen har besluttet at udfase (gradvist neddrosle) det danske landeprogram i Bhutan i perioden frem til 2012, og derfor er kapacitetsopbygning i det lille kongedømme i Himalaya særligt aktuel.
Den danske støtte til kapacitetsopbygningen i 6 offentlige organisationer er evalueret i en ny evaluering, som er udført af International Development Department på Universitetet i Birmingham for Danida i samarbejde med Bhutans Nationale Planlægningskommission.
Danmark har i mange år været næststørste donor i Bhutan kun overgået af Indien. Siden 1992 har den langsigtede, danske bistand været koncentreret om sundhed, miljø og forvaltning af naturressourcer samt byudvikling. Uddannelse, demokratisering, god regeringsførelse og decentralisering er kommet til senere.
I alle bistandsprogrammer har kapacitetsopbygning af nøgleorganisationer været i fokus. Den totale, danske bistand til Bhutan siden 1989 løber op i mere end 1 milliard kroner. Med Bhutans lille befolkning på omkring 700.000 svarer det til 1.429 kr. i dansk bistand for hver bhutaneser – eller omkring 90 kr. om året.
Det gør Bhutan til det land, der har modtaget den største danske bistand pr. indbygger.
Fokus for evalueringen er de udvalgte organisationers evne til at levere de ydelser eller produkter (outputs), som de ifølge deres bestemte formål skal præstere. Ydelserne kan være udarbejdelse af nye strategier eller lovforslag; godkendelse af lokalplaner for byudvikling; revision af regnskaber; eller skatteansættelse og opkrævning. På det lokale plan blev den lokale forvaltnings ydelser i et distrikt undersøgt.
For at få en indikator for kapacitetsudviklingen over tid så evalueringen på, hvordan ydelserne har ændret sig, siden organisationerne blev etableret. De 6 udvalgte organisationer var:
Departementet for Byudvikling (DUDES), Undervisningsministeriets Departement for Planlægning og Politik (PPD), Sekretariatet for Den Nationale Miljøkommission (NECS), Bhutans Rigsrevision (RAA), Told og Skattedepartementet (DRC), samt distriktet Punakha Dzongkhag.
Evalueringen hovedkonklusion er, at den danske blanding af forskellige typer af bistand har fungeret godt. Den har været en blanding af sektorbudgetstøtte, øremærket støtte til kapacitetsopbygning på områder med særlige behov og strategisk brug af rådgiverbistand.
Støtten har været rettet mod de områder, Bhutans regering selv prioriterer, og den har samtidig fokuseret på at opbygge kapacitet i Bhutan.
Der er flere årsager til succesen: Bhutan har velformulerede nationale strategier og planer, der sikrer gode rammer for donorstøtten og for fordelingen af ressourcer. Og Danida har demonstreret et langsigtet engagement og en fleksibilitet, der gjorde det muligt at tilpasse bistanden i takt med, at lokale behov og planer ændres.
Danidas støtte har på fremragende vis tilpasset sig bhutanske prioriteringer. For nogle organisationer (Rigsrevision, Undervisningsministeriets planlægningsafdeling, Miljøkommissionen og Byudviklingsdepartementet) kan de forbedrede resultater og den øgede kapacitet direkte tilskrives Danida. I andre organisationer må Danida “nøjes med” at have leveret et betydeligt bidrag til fremskridtene.
I uddannelsessektoren har dansk sektorbudgetstøtte sikret, at støtten både var fleksibel og forudsigelig, og evalueringen finder, at Bhutan samlet set har den kapacitet, der skal til, og opfylder betingelserne for, at udvidet budgetstøtte kan ydes.
Evalueringen gennemgår hvert enkelt af de udvalgte organisationers ydelser, og den viser, at de fleste af organisationerne i stort omfang har forbedret deres kapacitet kraftigt. Det gælder især Rigsrevisionen, Told og Skat og Departementet for Byudvikling.
Flere af organisationerne er samtidigt udsat for stor konkurrence om tiltrækning af kvalificerede medarbejdere.
Evalueringen anbefaler Danida og andre donorer,
– at fortsat gøre brug af rådgiverbistand, men på afgrænsede områder;
– at øge dansk støtte til kapacitetsopbygning på distriktsniveau;
– at planlægning af sektorprogrambistand bør inddrage alle involverede partnere;
– at der tages højde for forfatningsreformerne frem mod 2008; og
– at der på IT-området støttes mere strategisk.
Bhutans regering anbefales
– at gøre arbejdsvilkårene mere attraktive for de offentlige ansatte;
– i højere grad at give de enkelte organisationer indflydelse på ansættelse af medarbejdere;
– at kanalisere flere ressourcer ud til de lokale myndigheder;
– at koordinere mandater for regeringens organisationer; og
– generelt at gennemføre de vanskelige institutionelle reformer og beslutninger før overgangen til konstitutionelt demokrati i 2008.
Danida finder, at kapacitetsopbygning har været en nøglekomponent i den danske støtte til Bhutan. Det vil den være også i fremtidige bistandsfaser. Evalueringen viser tydeligt, at Bhutan har haft viljen og evnen til at gøre god brug af støtten til kapacitetsudvikling. Teknisk bistand er stadig relevant, og vil, baseret på behovsanalyser, blive ydet inden for strategiske områder med fornøden fleksibilitet.
Danida er sammen med Verdensbanken engageret i støtten til indførelse af moderne finansielle styringssystemer. Endelig vil Danida igennem sektorbudgetstøtten støtte yderligere finansiel decentralisering ved gennemførelsen af den kommende 10. Femårsplan, hvor 30 pct. af det totale budget vil blive givet som bloktilskud til lokale myndigheder.
Evalueringen “Capacity Development in Bhutan” og et dansk resumé kan læses og bestilles på www.evaluering.dk eller bestilles hos Danidas Evalueringskontor, tlf. 33 92 10 83.
Yderligere information hos chefen for Danidas Evalueringskontor, Niels Dabelstein, tlf. 33 92 00 39, e-mail [email protected]
