’Perlemorsknappen’ er en fortælling om vand, kosmos og om vi mennesker. Det hele starter med opdagelsen af to mystiske knapper på bunden af Stillehavet ud for Chiles kyst, hedder det i foromtalen.
Havet indeholder historien om hele menneskeheden, og indeholder alle stemmer fra både jorden og fra det ydre rum.
Havet får sin kraft fra stjernerne og forvandler den til levende væsener. Havet besidder også hemmeligheden om to mystiske knapper, som blev fundet på dets bund.
Chile, med dets kystlinje på 4.200 km og den største øgruppe i verden, præsenterer et overnaturligt landskab med både vulkaner, bjerge og gletsjere.
I landskabet findes stemmer fra det oprindelige patagonske folk, de første engelske sømænd samt stemmerne fra deres politiske fanger. Man siger, at havet har en hukommelse. Denne film viser, at den også har en stemme.
Se filmens danske trailer på
“Er som en bølge”
Berlingskes anmelder, Louise Kidde Sauntved, giver den fem ud af seks mulige stjerner, og skriver, at “Guzmans film er som en bølge”.
“En bølge, der river dig med i sin tankestrøm, og får dig til at skabe dine helt egne tankehvirvler undervejs”.
“Guzmans tankestrøm fører os fra en enkelt dråbe vand i et 3000 år gammelt stykke kvarts og langt ind i Chiles omskiftelige historie, hvor indianerne blev fordrevet fra deres land og regimemodstandere kastet i havet fra fly”.
Andre skrev:
"Fantastisk filmmagi" (DR K, 6 stjerner)
"Det er vildt, virkelig vildt, det her" (Filmland, 6 stjerner)
"Uforglemmelig smuk… poetisk filmisk værk" (Politiken, 5 hjerter)
"Foruroligende og visuelt vidunderlig" (Filmmagasinet Ekko, 5 stjerner)
Man kan se filmen lige nu i følgende bigrafer:
Gloria, København
Vester Vov Vov, Vesterbro, København
Empire, Nørrebro, København
Øst for Paradis, Aarhus
Cafe-biografen, Odense
Biffen, Aalborg
Nicolai Bio, Kolding
Klovborg Kino, Jylland
Humle Bio, Humlebæk, Nordsjælland
Ishøj Bio, Københavns vestegn
Valby Kino, København
Scala Svendborg