Ny fond vil hjælpe millioner af børn i skole

syriske_boern_i_skole_i_libanon_dfid_2013
Syriske flygtningebørn i en skole i Libanon.
Foto: DFID (arkiv)
Forfatter billede

Over store dele af verden har væbnede konflikter, naturkatastrofer eller sygdomsudbrud sat en stopper for børns skolegang.

Hvert fjerde af verdens børn i skolealderen, svarende til næsten en halv milliard børn, lever i lande, der er påvirket af krise.

Af dem har 75 millioner børn enten ingen skolegang overhovedet, eller de får undervisning af ringe kvalitet eller er i risiko for at måtte stoppe deres skolegang.

En ny uddannelsesfond, Education Cannot Wait, som blev præsenteret under World Humanitarian Summit i Istanbul, satser på at sikre skolegang til over 13,6 millioner børn og unge fra kriseramte lande i løbet af de næste fem år.

Målet er at nå 75 millioner børn og unge i 2030, fremgår det af en pressemeddelelse fra fonden.

Af samtlige de børn, som ikke går i skole i dag, udgør de børn, der er fanget i en humanitær krise, knap halvdelen, oplyser UNICEF.

Slipper for tiggerskålen

Fonden har et startbeløb på 100 millioner dollars, der er kommet fra EU, USA, Holland, Norge, Storbritannien og organisationen Dubai Cares. Målet er at rejse 3,85 milliarder dollars, svarende til knap 26 milliarder kroner, hvilket anslås at være prisen for at sende 13,6 millioner børn i skole.

Pengene skal komme fra både statslige og private kasser.

På Det Humanitære Topmøde i Istanbul siger han, at meningen er, at fonden skal sikre mange af verdens børn langt frem i tiden.

Vigtigt at holde fast i skole under krise

Inden topmødet i Istanbul offentliggjorde FN tal der viser, at det kun er halvdelen af de børn, der i dag er på flugt fra kriser og konflikter, som får deres grundlæggende skolegang. Kun hver fjerde flygtningebarn er i secondary school, svarende til folkeskolens højeste klasser og ungdomsuddannelse.

UNICEF-direktør Anthony Lake understreger, at det især er i krisesituationer, at det er vigtigt at holde fast i, at børn skal i skole.

I dag bliver der brugt i gennemsnit mindre end to procent af den humanitære hjælp i verden til at betale for børns skolegang og unges uddannelse.