Ny formand for Fair Trade Import

Redaktionen

Fair Trade Import, den nye sammenslutning af U-landsimporten og Fair Trade Danmark, har valgt Ulrik Kristiansen til sin nye formand.
 
Den 30-årige specialestuderende i Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation ved Roskilde Universitetscenter (RUC) startede som frivillig i 1997 og indgik i det daværende U-landsimportens bestyrelse i 2002.

Ulrik Kristiansen var praktikant (udsendt af Kommunikation) for Fair Trade Danmark i efteråret 2002, hvor han lavede et forslag til Worldshake-kampagnen det følgende år. Han har rejst i Sydamerika i 1998 og 2003 – Peru og Bolivia – i forbindelse med feltarbejde, research til egne projekter og research på fair trade-produkter.