Der bliver udpeget flere og flere beskyttede områder på verdensplan. Men størstedelen af de arter, nøgleområder og økosystemer, der har behov for beskyttelse, er utilstrækkeligt dækket. Ny forskning viser, under halvdelen af pattedyr, padder og en række marine arter er tilstrækkeligt dækket ind under beskyttede områder. En væsentlig årsag er, at lande frit kan vælge, hvad de udpeger som beskyttede områder.
Verdenssamfundet er godt på vej til at nå sin målsætning om at dedikere 17 % af landjorden og 10 % af det marine miljø til beskyttede områder inden 2020. Det er bare ikke tilstrækkeligt til at beskytte jordens arter og vigtigste naturområder.
Det viser et nyt studie med dansk deltagelse af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
“Det globale netværk af beskyttede områder indeholder alt fra næsten uberørt natur til byparker, kirkegårde og endda byområder. Det er billigt for landene at indrapportere de grønne lommer, de allerede har, men dyrt at gøre en indsats dér, hvor biodiversiteten virkelig har brug for det. Derfor er det ikke overraskende, at 14.000 arter og mange af de vigtigste områder for biodiversitet på globalt plan stadig står uden beskyttelse,” siger postdoc Jonas Geldmann, som er en af forfatterne bag studiet.
Studiet, som er den mest omfattende undersøgelse af beskyttede områder hidtil, har analyseret næsten 12.000 vigtige naturområder, over 1000 økoregioner på land og i vand samt mere end 25.000 arter af dyr og planter.
Analysen viser, at kun en femtedel af disse nøgleområder er fuldstændig dækket ind under beskyttede områder, og en tredjedel er uden nogen form for beskyttelse. Desuden er over halvdelen af arterne, særligt de truede, utilstrækkeligt beskyttede.
Beskyttede områder er ikke et mål i sig selv
I dag er 2,8 % af det marine miljø og 15,4 % af landjorden, svarende til to gange Canadas areal, udpeget til områder, som beskytter naturen i en eller anden grad. Det nærmer sig de globale mål for 2020, som er indgået af 193 lande herunder Danmark i FN’s biodiversitetskonvention. Det er dog op til landene selv, hvad de udpeger.
– Der indgår områder som Yellowstone i USA og Serengeti i Tanzania samt Nordeuropas største højmose Lille Vildmose i Danmark, men også Arlington kirkegården i Washington tæller med og hele Ebeltoft by, fordi den hører ind under Nationalpark Mols Bjerge. Så på trods af den meget ambitiøse strategi om at udpege 17 % af landjorden til naturbeskyttelse var det jo aldrig målet i sig selv. Det er et redskab til at stoppe tilbagegangen af biodiversitet, forklarer Jonas Geldmann.
Kvalitet er vigtigere end areal
Forskningen viser også, at hvis al natur udpeget i biodiversitetskonventionen skal dækkes effektivt, ville det kræve næsten dobbelt så meget land: 28 %. Det er en urealistisk målsætning, påpeger studiet, som anbefaler større fokus på at sikre kvaliteten i beskyttede områder ved hjælp af forvaltning og bedre udpegning.
“Udfordringen bliver ikke mindre af, at det største behov for mere beskyttet landareal er i verdens fattigste lande. Derfor er det vigtigt, at naturbevaring planlægges med fordele for lokalbefolkningen,” forklarer professor Neil Burgess fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og forskningschef for World Conservation Monitoring Centre under FNs miljøprogram.
– Hvis vi skal undgå at udlægge så stor en del af jordens overflade til beskyttede områder, må vi se alvorligt på, hvordan vi forvalter de eksisterende områder, og hvor vi lægger nye, så vi kan sikre, at de naturperler vi allerede har, bidrager til at stoppe tabet af biodiversitet, siger Jonas Geldmann.
