Projektet tager udgangspunkt i Thule-regionen i Nordgrønland, hvor fanger-samfund er pressede af den smeltende indlandsis. Tværfaglighed er kernen i projektet, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Den grønlandske indlandsis forsvinder med rekordfart i disse år. Det betyder omfattende forandringer i de nordgrønlandske økosystemer og skaber helt nye livsbetingelser for de cirka 700 mennesker, der bor i Thule-regionen.
“Den svindende og ustabile is betyder, at det er blevet sværere for fangerne at få adgang til de dele af havet mellem Grønland og Canada, der traditionelt har forsynet Thule-samfundet med sæl, hvaler og fisk”, siger Kirsten Hastrup, professor i antropologi, Københavns Universitet, og leder af ”The NOW Project: Living Resources and Human Societies around the North Water in the Thule Area, Greenland”.
“Resultatet er affolkede bygder og en usikker tilværelse for områdets beboere, men på længere sigt skaber klimaforandringerne måske også muligheder i form af nye søveje og mere kommercielt fiskeri”, lægger hun til.
Det tværfaglige projekt er forankret på Institut for Antropologi på Københavns Universitet, og involverer et tæt samarbejde med forsknings-professor Bjarne Grønnow fra Nationalmuseet og forskningschef Anders Mosbech fra Bioscience på Aarhus Universitet.
Skal se sæler med en biologs øjne
Forskerne bag NOW-projektet håber at kunne bidrage med ny viden om klimaforandringernes langsigtede indvirkning på Thule-området og dets beboere.
Metoden er at kombinere antropologiens samfundsforståelse med arkæologiens viden om det forhistoriske Grønland og biologiens viden om betingelserne for dyrelivet.
Kirsten Hastrup har høje forventninger til projektets tværfaglighed:
“Thule-regionen er velbeskrevet i forhold til de sidste 100 år, men vi skal huske på, at der har boet mennesker i 4500 år i Nordgrønland. Derfor har vi brug for den arkæologiske viden om Grønlands forhistorie for at forstå klimaets indvirkning på tidligere bosætningsmønstre. Det vil gøre os klogere på nutidens udfordringer”.
“Samtidig har vi brug for biologien til at fortælle os, hvordan dyrelivet udvikler sig under de nuværende klimaforandringer. Fangst har hidtil været det eneste mulige livsgrundlag – men hvor længe?”
“Populært sagt skal jeg lære at se sæler og havfugle med en biologs øjne og at se landskaber og bosættelser med en arkæologs øjne. På den måde kan vi komme et spadestik dybere i forståelsen af klimaforandringernes langsigtede betydning for Nordgrønland og områdets befolkning”.
Optællinger og fortællinger skal tale sammen
Globalt lever stadig flere mennesker under usikre forhold på grund af klimaforandringernes indvirkning på naturen omkring dem.
NOW-projektet skal bidrage til bedre forståelse af den betydning, klimaforandringerne har for mennesker, der ligesom den nordgrønlandske befolkning er afhængige af sæsonbetinget jagt og fiskeri.
Derudover håber Kirsten Hastrup, at projektet vil bidrage med nye metoder til tværfagligt samarbejde:
“Vi skal udfordre hinanden i dybden og turde stille store spørgsmål til den måde, vi hver især arbejder på og tænker ”viden” på. Målet er at få biologiens ”optællinger” til at tale med antropologiens ”fortællinger”.
“Arkæologien er en brobygger, når den på baggrund af meget gammelt fysisk materiale udleder en historie om det levede liv for længe siden. Det er den form for tværfaglighed, vi skal opsøge i projektet”.
“Det er ikke så tit, man får den mulighed, og derfor er det meget glædeligt og vigtigt, at flere fonde er gået sammen om at støtte dette projekt, konkluderer hun.
NOW-projektet er finansieret af Carlsbergfondet, Velux- og Villumfonden med en samlet bevilling på 18,9 millioner kr.
Projektet løber frem til 2017 og indledes til sommer, hvor 12 forskere tager til Thule for at indlede deres arbejde i felten.
