Ny generalsekretær i Ghana Venskabsgrupperne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Bjarne Højlund Pedersen trådte 1. februar til som ny generalsekretær for Ghana Venskabsgrupperne i sekretariatet i Århus efter Inger Millard.

Den 55-årige folkeskolelærer og cand.scient.soc. har siden 1995 arbejdet med udvikling i Tanzania, Uganda og Ghana på kommune- og landsbyniveau, især indenfor kapacitetsopbygning af civile organisationer og lokale regeringer.

Fokus har været på nærdemokrati, decentralisering, landsbyudvikling, mikrokredit og miljø.

– Med udnævnelsen som generalsekretær har jeg fået god mulighed for at fortsætte mit engagement i udviklingsarbejdet i det nordlige Ghana med base i Danmark, siger Bjarne Højlund Pedersen og uddyber:

– Samtidig er det også interessant og spændende at skulle arbejde sammen med de mange engagerede og dygtige frivillige i Ghana Venskabsgrupperne. Det sker i en ramme, hvor kulturmødet, de personlige relationer mellem ghanesere og danskere og de faglige kompetencer mødes i fælles bestræbelser på at gøre en relevant og kompetent forskel for befolkningen i det nordlige Ghana.

Allerede midt i februar deltog den nye generalsekretær i en monitoreringsrejse til Ghana og fik indtryk af det arbejde, der bliver udført både af projekternes bestyrelser og management. “Det var samtidig også rart at gense tidligere kollegaer og venner fra mine over 2 år i Tamale”, anfører han.

Karriere:
1995-1998 – Organisatorisk og teknisk rådgiver for Tanzanias Handicap Forbund (Chawata) – Mwanza/ Mellemfolkeligt Samvirke
2001-2003 – Program Manager for Danish Assistance to the Self-reliance Strategy (DASS) – Konsortium bestående af Dansk Flygtningehjælp, ADRA og MS _ Adjumani District, Uganda
2005-2007 – Program Direktør for IBIS West Africa – programmer: 1) Public
Participation in Local Governance (PPLG); 2) Support to Civil Society Fund. Komponent 4.1 under Danida Good Governance and Human Rights Programme 3)
IBIS Regional Environmental Programme, Ghana. – Tamale

Uddannelse.
1983 Folkeskolelærer
1994 B.A Historie – Århus Universitet
2003 Cand. scient. Soc. – Master in Development and International Relations,
Ålborg Universitet

Ghana Venskabsgrupperne, som næste år kan fejre 30 års jubilæum, har Mette Brandt som forkvinde. Den 30-årige antropolog har tidligere været ansat på Venskabsgruppernes sekretariat og været frivillig i foreningen.

Se også om “School for Life”-projektet i Nordghana på
www.ghanavenskabsgrupperne.dk/index.php?id=214