Mandag blev to års forhandlinger og konsultationer til en ny aftale om hvordan verdens lande skal hjælpe flygtninge og hjælpe hinanden med at håndtere flygtninge.
Aftalen eller pagten, The Global Compact on Refugees blev vedtaget af FN’s generalforsamling i New York og hvis verdens lande lever op til den, så vil den kunne ændre måden hvorpå det internationale samfund reagerer på flygtningekriser til gavn for flygtningene og de samfund, som huser dem.
Aftalen er dog ikke politisk forpligtende.
Den nye aftale må ikke forveksles med migrantpagten, Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration to better handle migration, der under stor politisk bevågenhed blev vedtaget for nylig i den marokkanske by Marakesh med deltagelse af bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
En mere forudsigelig respons på flygtningekriser
Aftalen er kommet hus efter forhandlinger ledet af FN’s flygtningeorganisation UNHCR, hvor medlemslandene, flygtninge, civilsamfundet, den private sektor og forskellige eksperter er blevet hørt.
”Det er et rigtig vigtigt skridt, at FN’s generalforsamling nu har vedtaget Global Compact on Refugees, FN’s globale flygtningepagt, for den vil sikre et stærkere, bedre og mere forudsigeligt respons til den globale flygtningesituation. Flygtningepagten operationaliserer de politiske hensigter og ambitioner, der allerede blev slået fast med New York erklæringen i 2016 – nemlig at den globale flygtningesituation er et globalt ansvar, at der er behov for mere solidaritet og en mere ligelig fordeling af ansvaret. Med flygtningepagten får alle parter en rammeaftale med konkrete værktøjer, så der i fællesskab kan skabes fremskridt – og så ambitionerne på papiret kan blive realiseret på jorden,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er talsperson for UNHCR i Danmark. Hun fortsætter:
”I øjeblikket er et historisk højt antal mennesker drevet på flugt fra deres hjem. Samtidig må vi erkende, at konflikterne, der driver mennesker på flugt, vokser i kompleksistet og trækker ud. Folk lever i landflygtighed igennem generationer, og alt for mange flygtninge lever i dag et liv på stand-by, begrænsede i flygtningelejre, hvor de må leve fra hånden til munden og afhængige af humanitær hjælp. Flygtningepagten sigter mod at styrke flygtninges evne til at forsørge sig selv og deres familier samt bidrage til de samfund, der huser dem.”
Knap 70 mio fordrevne – heraf 25 mio flygtninge
På verdensplan er 68,5 millioner mennesker tvunget fra hus og hjem. 25,4 millioner af dem er flygtet over en landegrænse og er derfor kategoriseret som flygtninge. De der flygter inden for deres egt lands grænser kaldes ”internt fordrevne”.
Ni ud af ti flygtninge bor i udviklingslande, hvor infrastruktur og velfærds- og uddannelsessystemerne i forvejen er underudviklet eller overbelastede. Den nye aftale skal skaffe flere penge til disse lande – både fra andre lande og fra den private sektor. Det skal give flygtningene bedre muligheder for at uddanne sig og være produktive i den tid de lever i eksil.
Aftalen skal også forsøge at afbøde på de miljømæssige konsekvenser af store flygtningegrupper. For eksempel er det almindeligt at mange træer og i visse tilfælde hele skovområder bliver hugget ned for at skaffe brændsel til flygtningene. Det skal modgås ved at introducere alternative energikilder i lejrene.
”Langt størstedelen af verdens flygtninge befinder sig i nogle af de fattigste lande på kloden – næsten ni ud af ti flygtninge bliver huset af udviklingslande. Disse lande bærer det største ansvar, alene på grund af geografi. Disse lande har brug for bedre og mere støtte, og det er en af målsætningerne med flygtningepagten. Desuden sigter pagten mod at sikre bedre forhold i oprindelseslandene, så flere flygtninge kan vende hjem trygt, sikkert og værdigt, og mod at sikre flere legale adgangsveje, så flygtninge komme i sikkerhed via eksempelvis kvotesystemet, familiesammenføring og sponsorprogrammer,” lyder det fra Elisabeth Arnsdorf Haslund.
Hver fjerde år skal der afholdes et såkaldt Global Refugee Forum hvor landene skal rapportere om der indsats og resultater samt meddele deres bidrag, politiske tiltag og antallet af flygtninge som de vil tage imod.
Se hele Global Compact on Refugees
