Ny i Global Trade

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ida Ljunggren er startet som ny medarbejder i Global Trade pr. 1. november.

Hun er uddannet cand.scient.soc. i Internationale Udviklingsstudier/Business and Development Studies fra RUC og Copenhagen Business School (Handelshøjskolen), og har desuden en europæisk master i menneskerettigheder og demokratisering.

Hun har specialiseret sig inden for fair trade-området gennem uddannelse, arbejde og en lang række frivillige aktiviteter.

Ida Ljunggren har været på flere længere ophold i Ghana i forbindelse med både Global Trade og Krobodans aktiviteter. I Ghana har hun beskæftiget sig indgående med produktionen af kurve i det nordlige Ghana og de særlige livsvilkår, der gør sig gældende for disse producenter.

Hun har ligeledes beskæftiget sig indgående med produktionen af glasperler, trommer og andre træ-produkter i det sydlige Ghana.

Ida Ljunggren vil bl.a. være ansvarlig for at udvikle Global Trades producent-relaterede projekter i Ghana, men også være aktiv inden for salg og markedsføring.

Hun kontaktes på [email protected] eller 22 45 81 18

Global Trade er en ikke-kommerciel fair trade-virksomhed, ejet af Morten Ledskov, der er bor i Sandvig på Bornholm. Ledskov er formand for KROBODAN (Dansk-ghanesisk Venskabsforening), der blev dannet som NGO i 1989.