Ny international strategi for Institut for Menneskerettigheder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hvilke opgaver påtager Institut for Menneskerettigheder sig internationalt? Og hvilke opgaver overlader man til andre? De spørgsmål og mange flere svarer instituttet på i sin nye internationale strategi 2015-2017, der definerer arbejdet i udlandet de næste tre år. 

Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt, men internationalt er det nødvendigt at prioritere, så fokus er på de opgaver, som insituttet udfører bedst.

“Vi vil koncentrere vores internationale arbejde om at gøre stater dygtige til at beskytte og fremme menneskerettigheder. Det er en naturlig forlængelse af vores arbejde herhjemme som Danmarks nationale menneskerets-institution”, forklarer Charlotte Flindt Pedersen i instituttets seneste nyhedsbrev onsdag.

Hun er er vicedirektør og ansvarlig for IMRs internationale arbejde.

Svære valg og fravalg

Instituttet vil fokusere på at styrke det internationale menneskeretssystem, da det er en væsentlig hjælp til staters arbejde med at beskytte og fremme menneskerettigheder.

Det nye fokus gør, at man fremover vil overlade det til andre at arbejde med styrkelse af civilsamfundet (NGOerne).

“Men vi vil stadig inddrage civilsamfundet som strategiske samarbejdspartnere, når det gælder viden og ressourcer”, siger Charlotte Flindt Pedersen.

Fire klare indsatsområder

Institut for Menneskerettigheder har defineret fire prioriteringer, der skal guide det internationale arbejde frem til og med 2017.

Strategiske prioriteringer

1. Menneskerets-institutioner i prioritetslande

2. Globale menneskerets-emner

3. Menneskeretsekspertise som redskab til forandring

4. Effektivitet i IMRs arbejde.

ad 1: Fokus på menneskeretsinstitutioner betyder ikke kun, at instituttet skal samarbejde med nationale institutioner på området. Det dækker også over samarbejde med ministerier, der har et menneskeretligt mandat – det vil typisk sige justitsministerier og med instanser som politi og retssystemer.

ad 2: De globale menneskeretsemner lægger sig til tre udvalgte tematiske fokusområder nemlig menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og erhverv, menneskerettigheder og universalisme.

Prioritet nummer tre skal blandt andet sikre, at instituttets forskningsmæssige ekspertise også bliver brugt verden over.

ad 4: Desuden skal effektiviteten af arbejdet styrkes ved, at instituttet er fast til stede i prioritetslande, ligesom dokumentation og måling af arbejdet intesiveres. 

Man kan hente (downloade) hele strategien på

http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/international_strategi_paa_dansk_2015-2017.pdf