En ny strategi fra den amerikanske præsident Barack Obama skal reducere klimaskadelige udledninger af kul.
Det samlede CO2-udslip skal reduceres med 32% i 2030 i forhold til 2005. Samtidigt skal niveauet af energi fra kul i forsyningen sænkes fra 39% til 27% med samme tidshorisont.
Det fremgår af en erklæring, som præsidenten fremlagde i Det Hvide Hus mandag.
Udmeldingen betyder, at USA for alvor er inde i kampen om at tage lederskab op til de afgørende klimaforhandlinger, der kommer til at foregå i Paris ved slutningen af året.
Det har længe været tydeligt, at Obama prioriterer klimaindsatsen særdeles højt. Analytikere fremhæver, at han vil gøre sagen til sit politiske eftermæle.
”Vi er den første generation, der kan mærke klimaforandringer, og den sidste generation, som kan gøre noget ved det”, sagde præsidenten ved pressemødet ifølge BBC.
Klimasagen er kontroversiel i USA, og der er meget modstand mod ambitiøse klimatiltag på den amerikanske højrefløj.
Løfterne er derfor ikke blot afhængige af den nuværende regering i landet, men i høj grad også af den præsident, der bliver udnævnt efter det kommende præsidentvalg i november 2016.
Konservativ modstand
Det bliver helt sikkert ikke Barack Obama, da han ifølge landets forfatning ikke kan stille op. Hvis det bliver en af de republikanske kandidater kan planerne være i fare.
Republikanerne er særdeles septiske over for klimatiltag, og flere af dem betvivler klimaforskningens konklusioner. Der har også allerede været konservativ kritik af Obamas nye tiltag.
Den republikanske præsidentkandidat Marco Rubio har kaldt initiativet ”katastrofalt”, mens en anden kandidat, Jeb Bush, der betegnes som moderat, mener, at planen er ”uansvarlig”.
En mulig arvtager fra Demokraterne efter Obama er Hillary Clinton, og hun er anderledes positiv. Hun lover at forsvare strategien.
“Den har behov for at blive forsvaret. For republikanske tvivlere og defeatister – inklusiv alle republikanske præsidentkandidater – vil ikke tilbyde en forsvarlig løsning. Sandheden er, at de ikke ønsker en”, siger hun.
Modstand forhindrede USA i at ratificere Kyoto-aftalen
Hvis planen bliver rullet tilbage er det ikke første gang, USA er blevet forhindret i at indgå i internationale klimaaftaler. Det samme var nemlig tilfældet med Kyoto-aftalen.
USA under tidligere præsident Bill Clinton valgte at underskrive aftalen, men den blev aldrig ratificeret, så den kunne træde i kraft i landet.
Senatet vedtog i 1997 en resolution, den såkaldte Byrd-Hagel Resolution, der udtrykker modstand mod en international aftale, som ikke også krævede indsats af udviklingslandene. Derfor blev USA – verdens dengang største udleder af CO2 – aldrig en del af aftalen.
Derfor er flere glade over Obamas ambitioner på klimaområdet. Det gælder også den danske ansvarlige minister for klimaet, Lars Christian Lilleholt (V).
“Alene det, at amerikanerne begynder at sætte mål, det er rigtig positivt. Det viser, at man tager den her dagsorden seriøst”, siger han ifølge et telegram fra Ritzau.
“Hidtil har vi savnet USA på den her dagsorden. Det er godt, at USA nu også viser, at man ikke bare snakker om det, men er parat til handle. Jeg er helt overbevist om, at det kommer til at spille en rolle i forhold til at få en aftale i Paris”, lyder det.
Energi- og klimaministeren ser ligeledes gode perspektiver for dansk eksport i udspillet.
Ny aftale skal gælde alle lande
Siden da har Kina overhalet USA som den største udleder af CO2, hvis man måler de absolutte udslip.
Kina var imidlertid heller ikke med i Kyoto-aftalen grundet deres status som udviklingsland. De to største udledere af CO2 i absolutte udslip var dermed ikke en del af klimaaftalen.
En anden konsekvens af aftalen har været, at rige lande ganske vist har reduceret deres udledninger, men dette er blevet opvejet af den stigning, som har fundet sted i udviklingslande.
Lande som Kina, der har haft en stærk stigning i udledninger, har ligeledes haft en stærk stigning i eksport af varer til de rige lande. Derfor er der med Kyoto-aftalen nok flyttet lidt rundt på udledningerne landene imellem, men de samlede globale udslip er steget.
Håbet er derfor, at alle lande skal forpligtes af en ny international aftale.
Mange analytikere peger på, at Obamas udmelding kan lægge yderligere pres på de store vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina. USA’s tilbageholdenhed er tidligere blevet brugt som en undskyldning for ikke selv at levere.
Tiltagene er imidlertid langt fra nok til at undgå en temperaturstigning over 2 grader, som er målet for forhandlingerne.
Man kan se mere om klimatiltaget her:
https://www.whitehouse.gov/climate-change
