Ny konservativ leder ønsker højere u-landsbistand – på sigt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den nye leder for Det konservative Folkeparti, Lars Barfoed, ønsker at hæve udviklingsbistanden, når VK-regeringens såkaldte genopretningsaftale udløber i 2013, skriver Berlingske Tidende mandag.

– Det har i mange år været et område, som er vigtigt for mig, fordi vi har en forpligtelse over for Den 3. Verden. Vi har så nogle år nu, hvor vi ikke har råd til at gennemføre den stigning, men det er en principiel målsætning for os, at vi skal bidrage med mere, lyder det fra Lars Barfoed, som endnu ikke vil løfte sløret for, hvor meget udviklingsbistanden skal udgøre i procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Men med genopretningsaftalen eller milliardspareplanen fra sidste år vedtog VK-regeringen og Dansk Folkeparti at fastfryse udviklings-bistanden på 2010-niveau frem mod 2013 i stedet for at lade den følge udviklingen i BNI, som man hidtil har været enige om.

Udviklingsbistanden vil dermed komme ned på at udgøre 0,76 procent af BNI i 2013, eller nærmere betegnet 15,2 mia. kroner. Herefter ønsker Barfoed at hæve u-landsbistanden og siger om sine prioriteringer:

– Det er vigtigt, at vi målretter bistan-den derhen, hvor vi i højeste grad skaber hjælp til selvhjælp, og det betyder, at vi skal styrke erhvervs-udviklingen, så vi skaber gode rammer for investeringer. Derudover vil vi konservative gerne hjælpe kvinderne i Den 3. Verden, fordi vejen til vækst ofte er nemmere, når man sikrer deres vilkår, anfører den 53-årige justitsminister i Berlingske.

Barfoeds ønske om en stigende u-landsbistand møder ingen forståelse hos Dansk Folkeparti, der tværtimod ønsker bistanden endnu længere ned.