Aase Rieck Sørensen tiltræder 1. september som leder af Center for Konfliktløsning (CfK), der netop er flyttet til nye lokaler på Frederiksberg midt i København.
Den 45-årige cand.mag. i dansk og samfundsfag afløser Henrik Rosager på posten. Hun får ansvaret for CfKs daglige drift og udvikling af nye tiltag i en tid med stigende interesse for mægling og fredelig konfliktløsning.
Aase Rieck Sørensen kommer fra en stilling som specialkonsulent i International Afdeling på Roskilde Universitetscenter, hvor hun før da var projektleder i RUCs Center for Ligestillingsforskning (2003-07).
Hun har tillige været specialkonsulent i Ligestillingsafdelingen i Socialministeriet (2002-03), projektleder i Videnscenter for Ligestilling (2001-02) og sekretariatsleder i paraplyorganisationen, Danske Kvinders Nationalråd, Kvinderådet (1987-2001).
Der er tiltrædelses- og afskedsreception torsdag den 30. august på CfK. Se mere under denne dato i u-landsnyts Kalenderrubrik i menuen til venstre.
Se også www.konfliktloesning.dk