Ny landedirektør i Burkina for stor NGO

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

BØRNEfonden har ansat Tine Breinholt som landedirektør i programlandet Burkina Faso med ansvar for fondens programmer, personale og udviklingsaktiviteter i den vestafrikanske nation.

Hun tiltrådte mandag og kommer dermed til at bidrage til en lang tradition af sponsorbaseret udviklingsarbejde, der hos BØRNEfonden har pågået i det fattige Sahel-land siden 1996.

Som landedirektør skal Tine Breinholt varetage det overordnede ansvar for BØRNEfondens udviklingsaktiviteter og programmer og får desuden personaleansvar for 117 ansatte fordelt på hovedkontoret i hovedstaden Ouagadougou og på fondens 25 udviklingscentre i Burkina Fasos landområder.

”Tine har en lang og god karriere bag sig med udviklingsarbejde og Vestafrika. Udover at videreudvikle og kvalitetssikre BØRNEfondens udviklingsarbejde med sponsorbørnene og deres familier kommer hun til at bidrage til kompetenceudviklingen hos fondens egne ansatte,” siger direktør i fonden Bolette Christensen.

51-årige Tine Breinholt kommer fra et job i konsulentvirksomheden NIRAS og har mere end 15 års erfaring med Vestafrika.

Hun har en kandidatgrad i international udvikling og kommunikation fra RUC og desuden studeret ledelse ved Copenhagen Business Academy.

Hun tager over som landedirektør i Burkina Faso fra Nina Hermanson, der har bestredet stillingen hos BØRNEfonden siden 2008.