Lisbeth Pilegaard er 1. december 2011 tiltrådt som ny leder for KVINFOs aktiviteter i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen).
Den 43-årige cand.phil. i retorik afløser Anne-Margrethe Rasmussen, der er blevet leder for Udenrigsministeriet/Danidas landekontor i Tunesien.
Lisbeth Pilegaard kommer fra en stilling som leder af fagsektionen i Norsk Flyktninghjelp. En post, hun har varetaget siden 2005.
Før da har hun arbejdet nationalt og internationalt som leder af programaktiviteter for flere danske og internationale organisationer, bl.a. som landedirektør i Asien, Balkan og Afrika.
KVINFOs Mellemøst-afdeling står for en lang række samarbejds-projekter med partnere i Danmark, Mellemøsten og Nordafrika, som har til formål at styrke ligestilling og kvinders rettigheder.
Projekterne understøtter den dansk-arabiske debat, og de indgår i Udenrigsministeriets særlige Arabiske Initiativ.
Man kan læse mere på
http://www.womendialogue.org/da/projects/newest/results